Det er muligt for helårsboligejere, herunder private husejere, ejerforeninger, andelsboligforeninger, almene boligforeninger, kollegier, interessentskaber, udlejere mm at ansøge om tilskud til energirenoveringer. (Tilskuddet er skattefritaget for private boligejere).
Ansøgningerne behandles efter først-til-mølle-princippet, så det handler om at komme hurtigt ud af starthullerne. Blev det til afslag i sidste tilskudspulje, skal der søges igen.
Tilskud til energirenovering bliver for dig med energimærke E, F og G
Tilskudspuljen bliver fremover målrettet boliger med dårlige energimærker. Det sker for at sikre, at tilskuddet støtter de boliger, der trænger mest og giver den bedste klimaeffekt. Tilskud til varmepumper afhænger ikke af energimærket, men husk at du skal bo uden for fjernvarmeområde for at søge tilskud til varmepumpe.
Du kan få et overslag på dit tilskud sparenergi.dk’s beregner: https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/tilskudsberegner
Kravet for at søge er et energimærke, der er gyldigt efter 1. oktober 2012, hvis der skal søges om energitilskud til andet end varmepumpe. Der kan gives tilskud til energimærket. Energikonsulenterne melder om travlhed, så vi anbefaler, at en energimærke-konsulent kontaktes hurtigst muligt. Hvis du har fået udarbejdet et energimærke, som er D eller bedre til sidste tilskudsrunde for at søge tilskud til energirenovering, og du ikke nåede at søge, kan du ikke længere bruge det til at søge tilskud, som du ville.
Formålet med Bygningspuljen er at nedbringe energiforbruget og omstille varmeforsyningen i helårsboliger i Danmark. Der gives overordnet set tilskud til tre ting:
- Skift af varmekilde
- isolering af klimaskærm
- optimering af boligens drift.
De konkrete energiforbedringer i tilskudsordningen er defineret ud fra en positivliste. Tre eksempler på energirenoveringstiltag er:
- Konvertering til små individuelle varmepumpeanlæg
- Udskiftning af facadevinduer og ovenlysvinduer
- Etablering af balanceret mekanisk ventilation med varmegenindvinding med varmeveksler.
- Efterisolering
Kontakt evt. virksomhedsøkonom og tilskudsrådgiver Randi Hoeck Petersen, 7436 5145. for yderligere info.