Miljøgodkendelser

Vi tilbyder miljørådgivning og udfærdigelse af ansøgninger til alle typer af husdyrbrug. Med en bred erfaring inden for ansøgninger til kvæg, svin og fjerkræ står vi klar med en kompetent og seriøs rådgivning – og det uanset om dit projekt er stort eller mindre.

Hvad er min ejendom godkendt til af dyrehold?

Det tilladte dyrehold afhænger blandt andet af, om du har tilladelse eller godkendelse efter de nye eller de gamle regler.

Ved miljøtilsyn tjekker kommunen om den tilladte produktion og dyrehold er overholdt. Det gælder også tilladelser/godkendelser til dyrehold på ejendommen, sammensætningen af dyr og udsving i produktionen.

Vil du have hjælp til at kigge dine tilladelser / godkendelser igennem og være forberedt til et eventuelt miljøtilsyn, så kontakt os.

Kontakt miljøafdelingen
Miljøgodkendelser

”Tilladelser og godkendelser til dyrehold følger altid den pågældende adresse, og kan ikke flyttes mellem ejendommene.”

Lene Egtved Andersen, Miljøkonsulent Spiras

Miljøgodkendelser

Godkendelse efter produktionsareal (efter 2017)

Har du en nyere miljøgodkendelse eller tilladelse, er din ejendom sikkert godkendt efter produktionsareal. Det er i korte træk det netto staldareal, hvor dyrene har permanent adgang til. Altså stalden fraregnet fodergange, opsamlingsareal til malkning, udleveringsrum mv.

Hvis du har en godkendelse til produktionsareal, har du generelt en meget fleksibel godkendelse, og der er ikke som sådan krav til, hvor mange dyr, der maksimalt må være i stalden, herunder heller ikke nogen vægtgrænser. Der vil også typisk være fleksibilitet i forhold til sammensætningen af dyr, fx vil en stald til køer også være godkendt til kvier og omvendt. Miljøbelastningen regnes efter de antal kvadratmeter staldareal, hvor der befinder sig dyr.

Er du godkendt efter produktionsareal tjekker kommunen, at der ikke går dyr på flere kvadratmeter staldareal end godkendt og i andre bygninger end godkendt. Ligeledes skal staldsystemet og gulvtype stemme overens med det godkendte. En godkendelse efter produktionsareal tilsidesætter ikke eventuelle dyrevelfærdsmæssige krav til maksimal belægning af dyr.

Godkendelse efter DE (før 2017)

Har du en ældre tilladelse eller godkendelse (fra før ca. 2017), er du som hovedregel godkendt til det antal dyr med det vægtinterval, der var udgangspunktet for den seneste godkendelse forudsat, at produktionen har været rimelig stabil siden.

Den tilladte produktion omregnes herefter til nutids-DE med justering for eventuelle ændrede ind- og afgangsvægte. Hvis dit dyrehold har været reduceret i en årrække, kan kommunen i forbindelse med et miljøtilsyn have nedreguleret det tilladte dyrehold. Tjek derfor altid den seneste miljøtilsynsrapport.

Miljøgodkendelser

Har du en beredskabsplan?

Når du skal have en miljøgodkendelse, vil kommunen forlange, at du får lavet en beredskabsplan. En beredskabsplan kan være en god indgang til at få tænkt over den risiko, der kan være ved at opbevare gylle, kemikalier, halm osv.

Vi hjælper dig med en skabelon, og gerne med laminerede kort og telefontavler, som du kan hænge op i stalden.

Gå til beredskabsplan

Kontakt

Lars Schmidt

Afdelingschef, miljø

Kolding

Inger Knude

Miljø- & projektrådgiver

Kolding

Peter Aalykke Jensen

Miljø- & naturrådgiver

Vojens

Sanne Petersen (barsel)

Miljørådgiver

Aabenraa