Skovrejsning
Skovrejsning – se naturen tage form
Plantning af privat skov er en god mulighed for at udnytte mindre marker og ukurante arealer. Rejsning af skov gør, at du kan udøve skovdrift på langt sigt, og samtidig hjælper privat skovrejsning med at reducere udledning af kvælstof til vandmiljøet og beskyttet grundvandet.
Find din konsulent
Vil du i gang?
Inden du går i gang, er det en god idé at planlægge skovrejsningen, så du får det ud af det, som du ønsker. Skoven bør tilpasses dine forventninger om eventuel økonomiske interesser, klima, biodiversitet eller herlighed og jagtmuligheder. Her kan Spiras’ rådgivere hjælpe med at tænke terræn, variation af træer og buske m.m. ind i planlægningen.
Og naturligvis hjælpe med ansøgning om tilskud til din skovrejsning, samt varetage plantning og hegning. Vi hjælper dig hele vejen igennem.
”Vi planlægger at plante 4.400 træer pr. hektar. Jeg vil gerne sætte mit eget præg på, hvordan jorden skal beplantes, så jeg har tegnet vores egen lysning ind.”
Anette Bendix Søjberg
Skovrejsning tilskud
- Tilskud til løvskov: 28.000 kr. pr. hektar (inkl. tillæg – højst mulige sats)
- Tilskud til nåleskov: 16.000 kr. pr. hektar
- Plantning uden brug af dybdegående jordbearbejdning: 4.000 pr. hektar
- Tilskud til vildthegn: 20 kr. pr. meter til opsætning
- Grundtilskud fra EU: ca. 1.900 kr. pr. hektar pr. år (uden tidsbegrænsning)
Tjek andre tilskudsmuligheder
Planer om egen skov tager form
En fortælling om privat skovrejsning
Gennem de seneste 18 år har Anette og Steffen Bendix Søjberg og familie nænsomt renoveret den gamle kro i Øster Løgum. Nu er turen kommet til en del af jorden uden for vinduerne. Der hører cirka 14 hektar jord til ejendommen. Jorden ligger godt nok ikke lige op ad huset, men de 4,5 af dem inviterer til at blive plantet til skov.
”Vi planlægger at plante 4.400 træer pr. hektar. Jeg vil gerne sætte mit eget præg på, hvordan jorden skal beplantes, så jeg har tegnet vores egen lysning ind,” fortæller Anette Bendix Søjberg.
Parret har selv ønsker til, hvilke blandinger de ønsker plantet til skov. Spiras’ skovrådgiver har i parrets tilfælde gennemgået luftfotos af jorden og har sammen med parret diskuteret de tilskudsmuligheder, der er samt ønsker om lysning stier, vej og sø.
”Det giver ro og fred at gå tur på et stykke jord med skov. Min far har fx skov tæt på, og jeg holder meget af den slags natur,” fortæller Steffen Bendix Søjberg.
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bruger auktionsprincippet, som udgangspunkt for støtte. Det indebærer, at du som ansøger selv skal angive en pris, du er villig til at gennemføre projektet for. Beløbet anvendes til at beregne en omkostningseffektivitet (kr./t CO2æ) og arealpris (kr./ha) for projektet, som danner grundlag for prioritering mellem projekterne. Der imødekommes projekter fra den billigste ende, dvs. laveste kr./t CO2æ.
Klimaskovfonden vil for hver projekttype angive et maksimalt beløb, som du kan modtage pr. hektar (arealpris i kr./ha) alt efter projekttype.
- Skovrejsning: 65.000 kr./ha
- Lavbundsprojekter: 133.000 kr./ha
Skovrejsning på private arealer på mindst 5 hektar.
Ejerskab og Klimaskovfonden
Ejerskabet af arealet ændres ikke med støtte fra Klimaskovfonden.
Som lodsejer beholder du ejerskabet over din jord, men Klimaskovfonden finansierer skovrejsning og lavbundsudtag på din jord via private bidrag til fonden.
Ejerskabet over CO2-enhederne fra projektet tilfalder Klimaskovfonden. Som privat lodsejer kan du dog tælle den løbende årlige realiserede CO2-effekt med i dit klimaregnskab. Men du kan ikke videresælge eller videreformidle CO2-enhederne til andre.
Hvis du i forvejen modtager grundbetaling til et landbrugsareal, som indgår i ansøgning om støtte under fonden, vil det være muligt at opretholde landbrugsstøtten, uanset at arealet tilplantes med skov eller udtages som lavbundsprojekt under fonden.
