Skovrejsning

Skovrejsning

Skovrejsning – se naturen tage form

Med din egen skov får du naturen og friluftslivet tættere på. Du skaber et frirum for dyr og planter, men også for dig selv. Et sted, hvor du kan opleve naturen tage form – både de første par år, hvor det hele vokser til, men også efter fire-fem år, når træerne er større end dig og du kan have jagt i skoven.

Claus Fink Jørgensen fra Persbøl ved Kliplev er en af dem, der har etableret skovområder ved sin kvægejendom. Han har bl.a. han godt 10 hektar tæt ved sin gård: ”Det er ikke alene kønt at se på og giver en virkelig god jagt, det er for mig også helt fantastisk at kunne sætte sig i skoven, slukke telefonen og bare være der. At høre skoven vågne eller – når dagen er slut – lukke ned er ren terapi.”

 

Tilskudsmuligheder

Det har siden 2016 været muligt at få op til 32.000 kr. pr. hektar i tilskud til ny privat skovrejsning. Derved kan du anlægge din skov uden de store omkostninger eller få direkte overskud, hvis projektet lever op til de gældende regler.

Det er staten, der står bag tilskudsordningen, som er en del af det danske landdistriktprogram (LDP). Det er delvist finansieret af EU (75%) og delvist af Miljø- og Fødevareministeriet (25%). Landbrugsstyrelsen står for administrationen. Du bevarer din hektarstøtte, som ordningen er nu (06/2020).

Formålet med at yde tilskud til privat skovrejsning er at skabe nye skove, der er med til at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstof til søer, fjorde og / eller indre farvande. Desuden ved at forbedre landbruges konkurrencevne, syrke indsatsen for at forbedre klimaet, bruge naturens ressourcer bæredygtigt og skabe en balanceret udvikling i landdistrikterne.

 

Vil du i gang?

Inden du går i gang, er det en god idé at planlægge skovrejsningen, så du får det ud af det, som du ønsker. Skoven bør tilpasses dine forventninger om eventuel økonomiske interesser, biodiversitet eller herlighed og jagtmuligheder. Her kan LandboSyds rådgivere hjælpe med at tænke terræn, variation af træer og buske m.m. ind i planlægningen. Og naturligvis hjælpe med ansøgning om tilskud til dit projekt.

 

Skovpleje – udtynding og hugst 

En skov kan godt passe sig selv, men alt efter skovens formål, om du ønsker at bevare herligheden eller eventuelle gode jagtmuligheder, er det vigtigt at tænke på skovpleje.

LandboSyd kan rådgive dig om, hvilke træer du bør udtynde i, mens skoven vokser op, eller hvilke der bør opstammes eller fældes senere hen. Skoven tilpasses således dine ønsker.

Martin Snedker Hansen
Skov- og naturrådgiver
74365187
24875527
msh@landbosyd.dk
Martin Snedker Hansen