Når den nye landbrugsreform træder i kraft d. 1. januar 2023, sker der væsentlige ændringer.
Hvad har disse ændringer af betydning for dig som landmand? LandboSyd har samlet et hold rådgivere, som løbende holder sig ajour med de nyeste forslag m.v. De væsentligste ændringer er bl.a. betalingsrettigheder, støtte til unge landbrugere og ændringen af den nuværende krydsoverensstemmelse.
Der er stadig mange uafklarede punkter, og emner som tvungen brak kan meget vel blive påvirket af den aktuelle stridighed mellem Rusland og Ukraine.
Der vil i alt være 9 såkaldte GLM-krav, der har betydning for arealdriften fra 2023. Hvor det hele lander er endnu meget usikkert, men nedenstående er noget af det, der ser ud til at blive gjort gældende.
Det er sikkert, at betalingsrettighederne afskaffes pr. 31/12. Der vil stadig være støtte til jorden med udgangspunkt i markblokgrænserne. Støtten overgår til en enhedsstøtte, hvor der forventes udbetalt ca. 1.900 kr./ha i 2023. Beløbet forventes reduceret løbende, så det udgør 1.700 kr./ha i 2027. Herefter skal der forhandles en ny reform.
De store ”tabere” bliver dem, der har tillægspræmier optjent på eks. kød, mælk og kartofler. Som kompensation vil der blive udbetalt en kohovedpræmie på ca. 150 kr./malkeko, slagtepræmie i et brede vindue end hidtil og et tillæg på 1.500 kr./ha til græs, der er ældre end 2 år. Det ser pt. ikke ud til at kunne opnås ekstra støtte til §3-arealer og arealer, hvor der kan opnås en 5-årig plejegræsaftale (PLG).
Biodiversitet vægtes højt, så grænsen for, hvor meget den største afgrøde må fylde, ændres fra 75 % til 70 %. Den 3-xx afgrøde skal stadig udgøre mindst 5 % af arealet. I værste fald skal alle afgrøder skifte mark hvert år, men det er der forhåbentlig ingen i Danmark, der ønsker sig. Ejendommene vil stadig være opdelt i størrelser, hvor der gælder forskellige regler <10ha, 10-30 ha og >30 ha.
Man er forpligtet til at overholde reglerne, ellers reduceres støtten, indtil arealreglerne stemmer.
Hvor der i dag skal være 2 meter bræmmer, bliver disse udvidet til en 3-meter zone.
Det ligger i kortene, at alle skal braklægge min. 4 % af deres areal med standardstøtte. Indtil nu har dette (MFO)-krav kunnet opfyldes med efterafgrøder. Fra 2023 er dette ikke længere en mulighed. Det bliver muligt at braklægge op til 50 % af ens areal, og alle der braklægger mere end 7 % vil få en tillægspræmie på 2.700 kr./ha allerede fra den 4. %. En eventuel fødevarekrise/politiske strømninger vil kunne påvirke dette forhold.
Krat/krat ikke? Nogle eksisterende hegn og beplantede områder bliver støtteberettigede, og nye kan etableres, så de opnår arealstøtte. Der kommer sandsynligvis regler om, at de beplantede områder skal være min 10 meter bredde og minimum 10 meter lange, og så skal de ligge min. 5 meter fra en markblokkant.
Der er også mulighed for tilskud til specialafgrøder og udtagning af omdriftsjord i humusrige områder.
Vi ved meget mere om reglerne, når disse bliver vedtaget – forhåbentligt i god tid forud for sæson 2022/2023.
Kontakt: Nis Callesen, planteavlsrådgiver
2022 er sidste år med betalingsrettighederne som vi kender dem i dag, det vil sige at disse ikke kan overdrages efter ændringsfristen d. 17. maj.
Der er flere fokuspunkter i forbindelse med afskaffelsen af disse, herunder det skattemæssige – hvor dine rettigheder går fra en værdi til 0 kr. I den forbindelse kan der være tale om et fradragsberettiget tab. Er du i tvivl om der er et fradragsberettiget tab, så kontakt skatterådgiver Flemming Nørgaard Andersen.
Der er også flere forpagtningskontrakter, som er lavet på baggrund af den nuværende ordning – det kan her være en god idé, at kontakte juridisk afdeling, i forbindelse med en genforhandling eller oprettelse af ny kontrakt.
Fremover vil støtten hedde BISS (Basis indkomst støtte) og blive beregnet ud fra en bruttoareals model, hvor der er tillæg i form af ECO-Schemes (bioordningen).
Når vi passerer årsskiftet 2022/2023, erstattes den nuværende krydsoverensstemmelse af konditionalitet, der er mange punkter som går igen i den nye ordning, men også nye er kommet til.
Øremærkning af dyr udgår og der kommer nye krav til. Du skal således leve op til en række GLM krav som er krav til landbrugs og miljømæssig stand af landbrugsjord.
Herudover kommer de lovbestemte forvaltningskrav (SMR). I forbindelse med de nye SMR-krav, kommer der i 2025 en udvidelse, der omfatter social konditionalitet, hvor der kan sanktioneres for overtrædelser af krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.
Læs mere om konditionalitet her: https://lbst.dk/tvaergaaende/eu-reformer/den-nye-landbrugsreform-2023-2027/konditionalitet/
Kontakt: Søren Jensen, Ejendomsrådgiver
Projektstøtteordningen erstatter den nuværende ordning, Unge nyetablerede landbrugere, som åbner for sidste gang som en del af ansøgningsrunden 2022.
Ordningen er en del af den danske CAP-plan 2023-2027 (EU's fælles landbrugspolitik) og er finansieret af EU.
Hovedformålet med ordningen er at styrke de unge landbrugere og gartneres mulighed for en succesfuld etablering. Det sker blandt andet ved at styrke den egentlige egenkapital for den unge. Tilskuddet kan dermed bruges til at polstre økonomien med en forhøjet egenkapital på tværs af driftsgrenene i erhvervet.
Den nye projektstøtteordning åbner for første gang i februar 2023.
Se mere på dette link (Landbrugsstyrelsen):
Etableringsstøtte til unge landbrugere og unge gartnere: Hvad ved vi om den nye ordning? FAQ
Kontakt: Bo Ellegaard Nielsen, virksomhedsøkonom, eller Hans Keck Holm, juniorrådgiver