Trods alltime høje priser: Skyer over planteavlens økonomi

Omkring 100 deltog i det regionale planteavlsmøde i Syd- og Sønderjylland. Læs her lidt om, hvad journalist Bøje Østerlund, Effektivt Landbrug, hentede med fra mødet.

Udgivet d. 3. december 2021

 

Selv om det syd- og sønderjyske regionale planteavlsmøde tirsdag i Vojens blev indledt med smil og begejstring, kom der hurtigt skyer frem i horisonten.

Det skriver journalist Bøje Østerlund fra Effektivt Landbrug i en reportage fra mødet.

Han fortæller, at landsformand for planter, Torben Hansen, indledte med at sige, at det er fantastisk at være planteavler med alltime høje priser på afgrøderne.

Men der er sorte skyer i horisonten bl.a. i form af katastrofale følger i tilfælde af en generel CO2-afgift.

Desuden:

”Vi er fortsat underlagt krav og yderligere reduktion af udledninger af kvælstof. N-reduktioner på 4.500 ton og vådlægning af 62.500 hektar lavbundsjord. Lige på det felt er det en kæmpe udfordring, at man i Danmark har det store fokus på næringsstofferne. Det bliver ikke nemt,” sagde Torben Hansen ifølge avisen.

 

Dyre vandplaner

Dertil kommer de nye vandområdeplaner, som kommer til at betyde tab i de forskellige vandoplande på mellem 2.500 kroner og godt 9.000 kroner pr. hektar.

Om muslingeopdræt i havmiljøet sagde han:

”Vi ved, det virker, men der er angiveligt nogle politikere, der har set sig sure på muslingeopdræt som et virkemiddel.”

”Minivådområder er der bøvl med at få i gang – de, der allerede er etableret. Det er myndighederne, der forhindrer os i at gå hurtigere frem og kunne igangsætte flere. Der er blevet regnet på forslagene om flere minivådområder, og som det ser ud, bliver der tale om et vådområde for hver fuldtidslandmand. Hvis det skal ske, har vi virkeligt travlt med det tempo, det sker med i dag,” sagde formanden.

 

Undgår ikke pesticidforbud

Torben Hansen er også pessimistisk omkring de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

”Uanset hvad vi gør, tror jeg, politikerne i løbet af de kommende to til tre år vil gennemføre et generelt pesticidforbud i BNBO-områderne. Derfor opfordrer jeg jer til at indgå aftaler om BNBO-områderne. Det vil jeg selv gøre, men samtidig kræve, at tabet bliver fuldt og helt kompenseret, hvilket for mig personligt på min bedrift vil blive mindst 100.000 kroner pr. hektar,” sagde han ifølge Effektivt Landbrug.

 

CAP ændrer markbruget markant

På mødet kom det frem, at de nye Cap-reform koster.

Som om de mørke skyer ikke allerede var trukket godt hen over dansk planteproduktion, kunne Seges’ regelspecialist vedrørende EU-støtten, Marianne Haugaard Christensen, føje nye trusler til produktionsøkonomien.

Hun forklarede, at grundbetalingen bliver til direkte arealstøtte, og betalingsrettighederne afskaffes og der kommer et ensartet støttebeløb pr. hektar. Støtteloftet afskaffes og krydsoverensstemmelserne erstattes af noget, der hedder social konditionalitet.

Gennem de såkaldte eco-schemes og GLM-regler kommer der visse ændringer. Bræmmerne langs vandløbene øges fra to til tre meter, fortsatte krav om ikke at have samme afgrøde to år i træk og mindst tre forskellige afgrøder for bedrifter over 30 hektar. Krav om fire procent af omdriftsarealet anvendes til ikke-produktive elementer og mindst 60 procents jorddække på omdriftsarealerne samt ændringer i den såkaldte »alperegel«.

For plantebrug vil basisindkomststøtten falde fra nuværende cirka 1.900 kroner pr. hektar til 1.750 kroner pr. hektar i 2027. For et kvægbrug bliver konsekvenserne endnu hårdere. For eksempel vil et kvægbrug med en nuværende basisindkomststøtte på 3.300 kroner pr. hektar falde til først 1.900 kroner og i 2027 til 1.750 kroner pr. hektar, lyder de foreløbige konsekvenser.

 

Skal betale mere

På mødet blev det oplyst, at Promilleafgiftsfondens penge til forsøgsarbejdet og aktuelle projekter mod produktionsrettet innovation er ved at tørre ud for Seges. Nu varsles forhøjelse af hektarbidraget til forsøgs- og udviklingsarbejdet fra to til tre kroner pr. hektar i 2022 og fem kroner i 2025.

”Vi troede vel, at promillepengene var landmændenes og skulle tilbageføres til landbruget, men så enkelt er det ikke mere. Der er kommet en del politisk indblanding. For eksempel er omkring halvdelen af Landsforsøgene hidtil finansieret af PAF, og her bliver der fra 2023 reduceret markant,” forklarede afdelingschef Jens Elbæk fra Seges.

Jens Elbæk estimerer, at plantesektoren hos Seges umiddelbart og i bedste fald kommer til at mangle i hvert fald 20 mio. til 30 mio. kr. for at kunne gennemføre de opgaver, der er planlagt i 2022 og endnu mere i 2023.

”For at sige det ligeud, kan vi imødese et gigantisk hul i vore produktionsrettede innovationsaktiviteter. For eksempel gennemførte vi for egne penge en forsøgsserie om manganmangel hos visse hvedesorter samt vores forsøg på at finde en afløser for Reglone. Vi har også kortlagt den præcise anvendelse af glyphosat for at kunne stå stærkere i forhandlingerne i Normudvalget, hvor det er vigtigt at kunne redegøre sagligt og korrekt,” sagde Torben Hansen.

 

 

Flemming Rasmussen
Bestyrelsesmedlem
20461812
blansvej24@gmail.com
Flemming Rasmussen