Sønderborg: Godt at få planer for spildevand undersøgt

Bestyrelsesmedlem i LandboSyd, Flemming Rasmussen, skriver læserbrev om planerne om etablering af nyt rensningsanlæg i Sønderborg kommune.

Udgivet d. 26. juli 2021

 

 

Bestyrelsesmedlem Flemming Rasmussen fra LandboSyd tager del i debatten om etablering af et nyt rensningsanlæg i Sønderborg. Selv de nyeste og mest moderne rensningsanlæg fanger ikke alt, og det er landbruget, der får skylden, hvis havmiljøet ikke er OK.

I et læserbrev i den lokale presse gør Flemming Rasmussen rede for LandboSyds holdning. Da læserbrevet skal være kortfattede, kommer her en uddybende version.

 

Hvad med fosfor, giftige stoffer, medicinrester?

Kommunerne døjer med spildevandet. Mens regnmængderne stiger, oplever vi som borgere, at kapaciteterne på flere og flere rensningsanlæg ikke slår til, og at spildevand derfor bliver ledt direkte ud i farvandene.

I Sønderborg arbejdes der nu med planer om at lukke rensningsanlæggene i Gråsten, Broager og Sønderborg og lede spildevandet til et nyt centralt anlæg ved Sønderborg Kraftvarmeværk. Pris 300 mio. kr.

Problemet med den løsning er, at store mængder fosfor, giftige stoffer, medicinrester mv., som selv et nyt rensningsanlæg ikke kan håndtere, dermed bliver ledt ud kun et sted. Udledninger fra befæstede arealer i separat kloakerede områder og overløb med spildevand fra fælles kloakerede områder fortsætter uændret.

 

Ophobes i havmiljøet

Fosfor forsvinder ikke fra vandmiljøet efter udledning, men bliver blot ophobet til genbrug af organismerne i miljøet igen og igen. Kvælstof (nitrat) bliver ret hurtigt omsat ved denitrifikation og forsvinder således igen efter udledning. Landbruget har i årtier anvendt hus­dyrgødning til marker­ne, mens byerne i årtier har udledt af­faldet direkte til vandmil­jøet.

I de gamle vandmiljøplaner blev kommunernes udledning af fosfor sat til 10.600 tons årligt med krav om fjernelse af 8.000 tons. Såfremt den samme fosformængde skulle have været udledt som gylle ville det svare til over 10 mio. tons gylle pr. år i Danmark. Det svarer til gylle fra ca. 20 mio. svin. Den udledning har fundet sted i rigtig mange år forud for kravet om fjernelse af de 8.000 tons fosfor.

 

Sidste by med rensningsanlæg

Sønderborg fik i slutningen af 1994, i sidste øjeblik, etableret det nuværende rensningsanlæg. Vi fik dengang oplyst, at udledningen, før det nuværende rensningsanlæg blev etableret, lå på 150 – 200 kg fosfor pr. dag svarende til fosformængden i ca. 150 – 200 tons gylle. Man skal være opmærksom på, at fosfor udledt inden etablering – i 40-50 år - stadig findes i havmiljøet.

Nu skal der igen etableres et nyt rensningsanlæg. Det viser sig ifølge JV, at Miljøstyrelsen savner en vurdering af, hvordan dette nye rensningsanlæg vil påvirke havmiljøet. Det gør vi andre også.

Vi har i landbruget i mange år fået skyld for iltsvind i vore farvande. Sønderborg kommune har meget ofte nævnt dansk landbrugs udledning af kvælstof som årsag til iltsvind i farvandet mellem Als og Fyn og helt op i de dybe dele af Aabenraa fjord. Det kan derfor kun glæde os i landbruget, at man får undersøgt forholdene til bunds og får alle forhold godt belyst. 

 

Vi savner viden om tilstrømningen

Vi savner f.eks. også en vurdering af, hvor store mængder af skadelige stoffer, som via en række store russiske og østeuropæiske floder strømmer ud i Østersøen og via Femern bælt ind i de danske farvande og op i Alssund. Også fra den Tyske Bugt ledes der via Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Storebælt og syd om Langeland masser af kvælstof, alger, organisk stof og andre stoffer op omkring Als. Vi savner viden om betydningen heraf og om betydningen af kombinationen med de fosformængder, der i forvejen findes i havmiljøet. Landbrugets udledninger af fosfor er meget begrænsede.

Vi vil derfor gerne kende betydningen af de store mængder af fosfor og andre stoffer, som ligger som et tung lag på bunden af Alssund fra dengang, Sønderborg fik træk-og-slip men stadig ikke rensede spildevandet særlig godt. Sønderborg kommune fik det nuværende rensningsanlæg som en af de sidste byer overhovedet i Danmark.

 

Reducerer kvælstof – med hvad med alt andet

Når det bekymrer en landmand, skyldes det, at landbruget traditionen tro får skylden, når vi oplever iltsvind i farvandene. Det er landbrugets kvælstof, der er årsagen, lyder argumentet. Men faktisk har landbruget gennem mange år gjort en meget stor indsats for at reducere tilførslen af kvælstof til farvandene. Så stor har indsatsen været, at det faktisk ikke nytter at gøre mere – det kan stort set ikke mærkes i vandmiljøet, hvis landbrugets tilførsel reduceres fx yderligere ti procent. Vi har således flere beviser på, at kvælstofreduktion ikke vil forbedre vandmiljøet nævneværdigt.

 

Fokus på byernes spildevand

Det kan derfor kun glæde, at man nu vil have det ordentligt undersøgt, hvad det betyder at føre spildevandet fra mange byer i Sønderborg kommune gennem flere kilometer lange rør på havbunden og lede det ud ét sted. Der kommer nu endelig også lidt fokus på byernes spildevand og udledningen af giftige stoffer. I landbruget vil vi også gerne inddrage en undersøgelse af tilstrømningen fra hele Østersø-regionen og fra flodernes udløb i den Tyske Bugt, der går nord om Skagen til vore farvande.

     

    

 

Henrik Jessen
Bestyrelsesformand
61366060
henrik@jessen-is.dk
Henrik Jessen