Tilbyder du husly til ukrainske flygtninge, er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan påvirke udbetalingen af sociale ydelser.
Udgivet d. 12. maj 2022
Er du ydelsesmodtager, og tilbyder du husly til ukrainske flygtninge, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt det påvirker udbetalingen af sociale ydelser. Det gælder følgende ydelser:
Der er forskel på, om der gives husly til ukrainske flygtninge med eller uden opholdstilladelse.
Husly til ukrainske flygtninge uden opholdstilladelse
Hvis der er tale om husly til ukrainske flygtninge uden opholdstilladelse, påvirker situationen som udgangspunkt ikke udbetalingen af sociale ydelser. Ydelsesmodtageren behøver ikke at oplyse Udbetaling Danmark om det midlertidige husly. Det bemærkes i den forbindelse, at ukrainske flygtninge kan opholde sig visumfrit i Danmark i op til 90 dage.
Husly til ukrainske flygtninge med opholdstilladelse
Hvis en ydelsesmodtager, som får boligstøtte, pension som enlig, familieydelse som enlig eller varmetillæg, tilbyder husly til ukrainske flygtninge med opholdstilladelse, skal ydelsesmodtageren ringe til Udbetaling Danmark.
Der er forskellige telefonnumre til Udbetaling Danmark alt efter emne – du kan læse mere på borger.dk.
Du er også altid velkommen til at kontakte os hos LandboSyd.