Professor måtte bøje sig for Ingrids klima-argumenter

Debatprogram på P1 om en klimaafgift på landbrugets produktion tog en drejning, da Ingrid van den Hengel forklarede, at mælkeproduktionen lukker, hvis der indføres klimaafgift i landbruget. Et forslag om fradrag til landbruget kom på bordet.

Udgivet d. 7. april 2021

Det Miljøøkonomiske Råd foreslog i sidste måned regeringen at indføre en generel CO2-afgift på 1.200 kr. pr. ton – også i landbruget.

”Men det vil koste landbruget og ikke mindst kvægbruget alt for dyrt,” lød reaktionen fra LandboSyds næstformand, Ingrid van den Hengel. Afgiften vil svare til 1 kr. pr. kg mælk, og så er der ikke meget mælkeproduktion tilbage i Danmark, mener Ingrid van den Hengel.

Og hvad hjælper det at produktionen af mælk flyttes til udlandet. Det er ikke til fordel for klimaet, tværtimod, mener hun.

 

Professor gav hende ret

Hun forsvarede i påsken sine synspunkter i DR-radioudsendelsen ”Guld og grønne skove” på P1, og det bragte professor Lars Gårn Hansen, som er medlem af formandskab i Det miljøøkonomiske Råd, på glatis.

Han måtte ganske enkelt indrømme, at 90 procent af produktionen af mælk og mejeriprodukter og dermed klimabelastningen blot flytter til udlandet, hvis der indføres en afgift. Han foreslog derfor, at en afgift skal suppleres med et fradrag for varer, som har stor lækage, hvilket er et udtryk for, at produktionen flytter. Dermed kan produktionen af lige præcis de varer fastholdes på danske hænder.

 

Lars Gårn Hansen sagde:

”Med en afgift opnår du en reduktion af de danske udledninger, men da der er en lækage på 90 procent, kommer der ikke en global reduktion. Så hun (ingrid van den Hengel, red.) har helt ret.”

”Derfor kan man supplere med fradrag i afgiften i forhold til varer til med stor lækage. Så vi stiller alternativer op, hvis man vil tage hensyn til og fastholde forurenende virksomheder af hensyn til den globale produktion. Et fradrag i afgiften er legitimt, for hendes argumenter holder jo,” sagde Lars Gårn Hansen.

 

Meget svært at lave afgift

I udsendelsen Guld og grønne Skove undersøger journalist Lars Trier Mogensen, om det er muligt at løse klimaproblemer i praksis, og han spurgte bl.a. tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, hvordan han ser på en CO2-afgift til landbruget.

 

”Det er ikke nemt. I den generelle debat er der en antagelse om, at en afgift er bedst, men problemet er, ingen har tidligere lavet sådan en afgift, og der er en række problemer knyttet til at finde afgiftsgrundlag i landbruget. I forvejen har vi en række reguleringer på landbrugsområdet, som jeg har svært ved at se politikerne vil give afkald på. Det er kompliceret og jeg tvivler på det kan lade sig gøre på så kort tid, og tro mig, det er mere svært, end du tror,” sagde Peter Loft.

 

Sidder måbende tilbage

”Risikoen for at det går galt er enorm. Man kan nedsætte et sagkyndigt udvalg i et år, men når man beder eksperter om at lave et lovforslag, så siger de ja, og så sidder praktikerne, som skal omforme og kontrollere, måbende tilbage,” sagde Peter Loft.

 

Han nævnte forsøget på at lave en fedtafgift samt ejendomsvurderingerne:

”Man er ikke i stand til at lave ejendomsvurderinger på ganske almindelige villaer i en forstad, og så har jeg ikke fantasi til at forestille mig, hvordan man skal vurdere klimabeskatninger af to forskellige bedrifter, herunder fodersammensætning og optag af CO2, lækageproblemer og importafgifter. Det er virkelig kompliceret, og vil det lykkes inden 2030?

”Jeg har min tvivl,” sagde Peter Loft.

 

Tragisk at skulle lukke

I udsendelsen forklarer Ingrid van den Hengel, at hun vil komme til at betale 1,5 mio. kr. om året i afgift:

”Det har jeg end ikke på bundlinjen, så jeg bliver blæst væk. Jeg må lukke og slukke, og det gælder for stort set alle mælkeproducenter. Med en ensidig satsning på en afgift i Danmark kan vi ikke konkurrere, og det er tragisk, for vi producerer med den mindste klimabelastning i verden. Det er ikke til gavn for klimaet, at vores produktion flytter til lande, hvor klimabelastningen er større,” sagde Ingrid van den Hengel.

”Man glemmer det enorme potentiale, der ligger i at finde løsninger, ny teknologi og forskning. Det vil have en langt mere langsigtet effekt, for det vil sprede sig til hele verden. Vi vil kunne eksportere viden og know-how til hele verden i stedet for at lukke, tilføjede hun.

 

Ingrid van den Hengel
Bestyrelsesmedlem
74761404
61617571
ingrid@vandenhengel.dk
Ingrid van den Hengel