Lars Tvede er med på virtuel konference

Serie-iværksætteren indleder Agrocuras virtuelle konference torsdag i næste uge - der er stadig ledige pladser.

Udgivet d. 27. oktober 2020

Serie-iværksætteren, finansmanden og forfatteren Lars Tvede bliver et trækplaster, når Fondsbørsmæglerselskabet Agrocura A/S i november gennemfører den traditionelle årlige konference. Grundet corona er konferencen i år virtuel og gennemføres over flere dage i perioden 5. november til 22. november, men programmet byder som altid på en række spændende og informative indlæg.

Lars Tvede er programmet torsdag 5. november om aftenen. Trods corona har han navigeret effektivt rundt i det finansielle marked i år, hvilket han fortæller om. Desuden har Lars Tvede i de seneste par år udvist stor interesse for den fremtidige føde­vareproduktion, og har i bogen ”Supertrends” beskrevet, at landbruget står overfor en stor revolution i det kommende årti. I dette indlæg vil han komme med bud på forventninger til markedet fremadrettet, herunder sit bud på hvordan fremtidens fødevareproduktion bliver.

 

En af dem, der glæder sig, er næstformand i LandboSyd, Ingrid van den Hengel:

Det bliver spændende at opleve Lars Tvede, som er klar til at rokke ved nogle af vores vaneforestillinger og provokere os. Det har vi alle brug for,” siger Ingrid van den Hengel, som har tilmeldt sig konferencen.

Konferencen vil i år især basere på skarpe og aktuelle indlæg fra Agrocuras egne eksperter, som vil give deres vurdering af markedet samt fremtidige forventninger. Konferencen vil desuden fokusere på professionel virksomhedsledelse og fremtidens fødevareproduktion.

På programmet er også:

  • Konjunktur: Næste højkonjunktur v/ Jens Schjerning, Agrocura
  • Værdipapir Kaos på aktiemarkederne og ”dødstød” til obligationerne v/ Jens Kornbeck, Agrocura
  • Bakterier er fremtidens afgrøde Nye (bio)teknologiske fødevarer v/ Poul Erik Jensen, Professor i plantebaserede fødevare biokemi
  • Råvarer Overblik og status på råvaremarkederne v/ Anders Mortensen & Henrik Andresen, Agrocura
  • Generationsskifte Vejen til succes v/ Finn & Jacob Sørensen, Kalbygaard Agro I/S & Rasmus Haun Hansen, Agrocura

 

Læs mere om konferencen HER

 

 

Ingrid van den Hengel
Bestyrelsesmedlem
74761404
61617571
ingrid@vandenhengel.dk
Ingrid van den Hengel