LandboSyd inviterer til virtuel økonomikonference

LandboSyd inviterer alle landmænd til en digital økonomisk nytårskur tirsdag den 9. februar 2021 kl. 16. Her præsenterer vi de første regnskabstal for 2020 samt prognoser for 2021.

Udgivet d. 11. januar 2021

Traditionen tro går rådgivere fra LandboSyd, LandboNord, Sagro og velas i begyndelsen af januar i gang med at analysere mere end 400 landbrugsregnskaber.

De fire rådgivningsvirksomheder er landets største inden for landbruget, og den store datamængde er nødvendig for at danne et godt billede af, hvordan det reelt ser ud økonomisk i 2020. Samtidig ser de nærmere på landbrugets tendenser og de nøgletal, der ligger bag.

- Der er lavet flere prognoser og forudsigelser, men reelt er det først, når vi har tallene inden for de enkelte produktionsgrene, at vi kan konkludere, hvordan indtjeningen reelt har været for landbruget i 2020, siger afdelingschef for økonomirådgivning i LandboSyd, Anders Peter Frederiksen.

I år bliver præsentationen dog en smule anderledes. Vi kan ikke som tidligere byde på kaffe og kage, da mødet bliver virtuelt via Zoom-webinar. Det betyder, at du tilmelder dig som normalt, men at du til selve mødet sidder hjemme og følger indlægsholderne fra din computer eller tablet.

På det virtuelle møde den 9. februar præsenterer vi de allerførste tal om indtjeningen; nøgletal, dækningsbidrag, udviklingen i likviditeten og balancen, som alle er vigtige for branchen.

- Det har på mange måder været et anderledes år, og nogle dele af vores branche har haft bedre indtjeningsgrundlag end andre. Vi ser nærmere på, hvor følsomme vi er inden for svineproduktion og planteavl samt for mælkeproduktion, siger Anders Peter Frederiksen og tilføjer, at vi har god erfaring med, at de tidlige regnskabstal er valide både for landmænd og deres rådgivere.

Vi ses virtuelt tirsdag den 9. februar kl. 16.

Du kan tilmelde dig Økonomikonferencen HER.

René Skov Kristensen
Kundechef
61226060
rsk@landbosyd.dk
René Skov Kristensen