Hjortevildtgruppe gik i marken

Hjortevildtgruppen Sønderjylland mødtes i marken hos Henrik Jessen for blandt andet at snakke skader på afgrøder og håndtering af afskydning.

Udgivet d. 11. august 2022

Onsdag den 10. august var der møde i Hjortevildtgruppen Sønderjylland. Gruppens opgave er et følge udbredelsen og afskydning af hjortevildt samt lave indstilling til lokale jagttider.

Henrik Jessen repræsenterer på vegne af alle de lokale foreninger landbruget i Sønderjylland.

Til dette møde havde han inviteret gruppen hjem til sig, hvor de afviklede mødet og efterfølgende gik i marken for at se på markskader forårsaget af kronvildt. Det gav anledning til en god snak om omfang af skader og omkostninger for landmanden med den stigende hjortebestand, vi har i Danmark, men også en snak om de afværge-muligheder, der findes. Her spiller afgrødevalg ind, da specielt nogle afgrøder er hård udsatte.

Bestanden af hjortevildt har været stigende i Danmark i mange år.

"Det er vigtigt, at vi landmænd tager dialogen med vores jægere om, hvordan afskydning håndteres, så vi også får skudt hundyr. Ellers løber bestanden fra os. Det har vi desværre set flere steder," siger Henrik Jessen

 

Henrik Jessen
Bestyrelsesformand
61366060
henrik@jessen-is.dk
Henrik Jessen