Gennembrud i retssag om efterafgrøder

Agerskovgruppen har fået dommerens ord for, at der skal gennemføres et såkaldt ”Syn og skøn.” LandboSyd støtter økonomisk, fagligt og er biintervenient, og formand Henrik Jessen glæder sig over udviklingen i sagen.

Udgivet d. 9. september 2021

 

 

 

AgerskovGruppens retssag mod Staten for efterafgrødekravene med LandboSyd som biintervenient er kommet et stort skridt nærmere en positiv afgørelse for planteavlerne. Agerskovgruppen kalder det i en pressemeddelelse for et gennembrud, at Østre Landsret har vurderet, at der er et behov for at få andre fagfolk til at se på reglerne for efterafgrøderne.

Det skal ske ved et såkaldt ”syn og skøn”, hvor sagens parter kan stille spørgsmål og få en fornyet afklaring og indsigt i, hvordan reglerne fungerer, og hvor bl.a. Københavns Universitet som uvildig part kan svare på spørgsmål om og vurdere efterafgrødekravet.

Formand for Agerskovgruppen, Jens Peter Aggesen siger:

"Endelig lykkedes det at få trykprøvet efterafgrødekravet fagligt. Den diskussion vinder vi, og derfor vinder vi også sagen juridisk, om ikke før, så i EU-retten.”

 

Tilfreds LandboSyd-formand

Også formand for LandboSyd, Henrik Jessen tager imod afgørelsen i retten med glæde:

”Vi støtter Agerskovgruppen som biintervenient, men også økonomisk og med faglighed i form af opbakning fra vores rådgivere, og derfor er jeg meget tilfreds med afgørelsen. Vi er særdeles tilfredse med, at sagen går i vores retning, og i sidste ende handler det jo om, at vi får et opgør med de efterafgrøder, som giver planteavlerne så store problemer og store omkostninger, og som koster både miljømæssigt og klimamæssigt,” siger Henrik Jessen.

”LandboSyd har altid slået på, at det juridiske spor er det rigtige, når vi ikke kan komme igennem politisk. Nu får vi opbakning juridisk, og det er jeg ganske tilfreds med,” siger Henrik Jessen.

 

Et servicetjek

Afgørelsen kommer samtidig med, at forhandlingerne om Landbrugspakken nu også handler om, at der skal laves et servicetjek af reglerne for efterafgrøderne. Det fremgår af det aftaleudkast, der er blevet præsenteret for partierne i landbrugsforhandlingerne.

Agerskovgruppens sag er bygget op om beregninger fra 25 konkrete bedrifter over de tab som følge af efterafgrøder. Beregningerne er lavet af LandboSyds rådgivere med planteavlsrådgiver Mogens Munk i spidsen.

 

Klimauvenlige efterafgrøder

I forbindelse med afgørelsen i Østre Landsret siger Mogens Munk til Landbrugsavisen:

"De nuværende krav er ikke sammenhængende og systematiske. Tværtimod fører efterafgrøderne ofte til øget udvaskning, ikke til mindre udvaskning, fordi landmændene tvinges til at dyrke flere vårafgrøder, der kun optager næringsstoffer i fire af årets måneder, mens de fornuftige afgrøder som for eksempel vinterhvede og vinterraps gror og opsamler næringsstoffer i 10 til 12 af årets måneder. Omfanget af efterafgrøder er klimauvenligt og sænker generelt den plantebaserede produktion i Danmark", siger planteavlsrådgiver Mogens Munk, LandboSyd.

 

Tilså marker, før de er høstet

Efterafgrøderne er til debat blandt planteavlerne. Medierne har beskrevet, at de ikke længere finder sig i at blive pålagt tåbelige regler om at skulle tilså marker med nytteløse efterafgrøder allerede før, kornet blev høstet.  

”Det er glædeligt, at Østre Landsret nu går helt ind under huden på politikernes og embedsmændenes faglige belæg for de voldsomt dyre og miljø- og klimauvenlige efterafgrøder. Det er efter vor vurdering en stor selvmodsigelse, at efterafgrødekravene skulle være miljø- og klimavenlige", siger Jens Peter Aggesen.

 

Bæredygtige fødevarer

I Østre Landsret har dommeren anerkendt behovet for at få andre fagfolk med indsigt i klima, miljø, natur og afgrødernes vækstcyklus til at se på de meningsløse regler. Det sker ved et såkaldt ”syn og skøn”, hvor sagens parter kan stille spørgsmål og få en fornyet afklaring og indsigt i, hvordan der kan bringes fornuft ind i en praktisk mulighed for at tilrettelægge dyrkningen af jorden, så det hverken skader miljøet og klimaet og i stedet giver landmanden reelle muligheder for at producere fødevarerne bæredygtigt. Og ikke mindst, så landmanden undgår at høste umodent korn eller tilså marken med helt eller delvis virkningsløse efterafgrøder i en uhøstet mark.

 

Staten forsøgte at afskære

Den ene part i sagen, altså Staten, har tidligere forsøgt at afskære Agerskovgruppens advokat Hans Sønderby Christensen, der har speciale i EU-ret, fra at få en såkaldt ”second opinion” til at vurdere visdommen i efterafgrødereglerne. Men nu har dommeren i Østre Landsret vurderet, at der skal nye faglige øjne – blandt andre Københavns Universitet som uhildet part – til at vurdere komplekset, oplyser Agerskovgruppen.

De henviser til, at der i faglige kredse for længst er rejst spørgsmål ved de rigide statslige regelsæt med krav om anvendelse af efterafgrøder, der medfører at landmanden skal bekoste udsæd og ekstra kørsler i marken med maskiner og dermed forårsage yderligere udslip af CO2, lattergas og metan til atmosfæren. I mange tilfælde uden at få opsamlet tiloversblevne næringsstoffer fra jorden og dermed reducere en eventuel nedsivning til grundvandet.

Det skønnes, der i efteråret 2021 er udmeldt krav om etablering af 600.000 hektar efterafgrøder i Danmark.

   

 

Henrik Jessen
Bestyrelsesformand
61366060
henrik@jessen-is.dk
Henrik Jessen