Vilje, held og en god portion omstillingsparathed. Det skal man ifølge svineproducent Kristian Rahn have i sig for at være i erhvervet. Mød ham her.
Udgivet d. 12. marts 2021
”Nogle gange skal man som ung tage en chance. Og vil man det her erhverv, så er det nødvendigt at tage chancer af og til. Og have lidt held.”
Ordene er Kristian Rahns, svineproducent nær Tinglev. Det lå ikke lige i kortene, at han skulle være gårdejer og landmand. Godt nok er han uddannet landmand fra Gråsten Landbrugsskole, men tog efterfølgende en uddannelse som jordbrugsteknolog og arbejdede en årrække som rådgiver inden for bygninger og maskiner – og som sælger i et byggefirma.
”Meeeen, i 2007, så ville mine forældre sælge. Min kone og jeg talte om det var en mulighed for os, og hun sagde, at nu er det nu. At jeg jo ikke kunne komme om ti år og sige ”nu er jeg klar”. Så vi tog chancen og overtog i rent salg,” fortæller Kristian Rahn.
Dér kom finanskrisen
Kristians far havde smågrise til 7 kg, og det første, Kristian gjorde, var et etablere smågrisestald til 30 kg grise. Han eksporterede i en periode, og det gik derudaf – lige til finanskrisen satte ind.
”Øj da. Måske var det sundt nok for mig, for så blev vi da klar over, at det hele ikke voksede ind i himmelen,” mindes Kristian Rahn.
Han fandt med tiden ud af, at han ikke egner sig til 30 kg grise. Han trives bare ikke med den usikkerhed, der kan være omkring afsætning:
”Se nu bare med svinepest i Tyskland og urolige afsætningsmarkeder. Søerne bliver jo ved med at få grise, selv om vi ikke kan afsætte de små. Jeg har brug for at vide, at det produkt, jeg gør mig umage med, også bliver afsat til en ordentlig pris.”
Ro i maven
I dag har Kristian Rahn 460 søer og producerer full-line 14.500 slagtesvin. Full-line til 114 kg. Sidste år producerede han 1,3 millioner kg kød.
”Det var mit held, at en naboejendom i 2019 kom til salg. Det passede lige til mine ønsker om at producere full-line. Jeg var heldig med at kunne købe på det rigtige tidspunkt, og at ejendommen lå tæt på og havde god plads til mine slagtesvin. Nu har jeg tre ejendomme tæt ved Tinglev til søer, smågrise og slagtesvin. Og jeg ved, at mine slagtesvin bliver afsat til Danish Crown, det giver ro i maven,” fortæller han.
Kristian Rahn kører med 5-ugers fravænning.
”Det er ok store grise ved fravænning. Det koster lidt på grise pr. årsso, men passer man godt på dem i starten, så kvitterer de ud til slagt. Det er min påstand. Jeg forsøger at levere et godt produkt hele vejen igennem.”
Kigger til grisene
Fokus ligger på soen – som han siger, så er det jo hende, der passer grisene. Det er vigtigt for ham at have en fornemmelse for, hvordan de har det og holde øje med, hvad der sker omkring dem – at huske, at det faktisk ikke er en fabrik.
”Det er dyr, vi har med at gøre. For eksempel, så farer cirka 40 af vores søer hver anden weekend - ja, sådan er det med brunsttid. En af mine ansatte og jeg skiftes til at passe dem. Og her handler det om, at man også lægger mærke til de små ting ved dyrene, sikrer at de trives og er sunde, for at faringen går bedst. Man skal kunne lide de levende dyr, ellers skal man lade være, synes jeg. Og de fire dage, de får grise, da kigger jeg da lige til dem, inden jeg selv går i seng,” fortæller Kristian Rahn.
Rådgivere med kant
I stalden arbejdes også med udvikling og optimering på blandt andet foderforbrug og -sammensætning.
Det sker i samråd med dyrlægen fra Porcus og rådgivere fra LandboSyd.
”Jeg har haft Henning Petersen som økonomirådgiver og Mogens Munk i planteavlen hele vejen, de var der også for min far. Og så har jeg Helle Hissel som assistent. Danish Crown foretager også ejerrådgivning hvert kvartal – det er også effektivt. Med rådgivning er det vigtigt, at de siger noget til mig og ikke snakker mig efter munden. Jeg skal jo have noget ud af det,” siger han.
Mest sparring har han nok med en god kollega og ven, Keld Warnecke. De snakker åbent og ærligt om tingene, om det faglige, regnskaberne, og den daglige ledelse.
”Det sidste er vigtigt for mig at sparre med nogen om. Jeg er jo leder for nogen, der er ældre end mig – erfarne folk, der kan tænke selv,” siger Kristian.
Teknologi skal give mening
Hvis han har et motto er det: Keep it simple. Man skal bruge den teknologi, der giver mening, men ikke fortabe sig i det. Hold omkostningerne i ro og invester, hvor det er nødvendigt.
”Fokus på bundlinjen? Ja, ja, men man skal altså også gøre det, fordi det er sjovt. Man skal selv have en fornøjelse i det, synes jeg, og ikke kun være i det for pengenes skyld – selv om det da også er vigtigt – og så have familien med på det,” siger han og tilføjer:
”Jeg havde nok en tydeligere strategi i starten, men verden forandrer sig hele tiden. Jeg tror, at fremtiden byder på flere specialer. Man skal i hvert fald være omstillingsparat i det her fag og åben for, hvad der kommer. Klima er i fokus lige nu, men andet vil komme til. Nogle gange er det timing og held, der er afgørende.
42 år, uddannet landmand og jordbrugsteknolog
Tre ejendomme: Søer, smågrise og slagtesvin.
460 søer og producerer full-line 14.500 slagtesvin.
300 ha, driver selv – har lidt lejet ud til kartofler, ellers korn og raps. Køber færdigfoder.
Fire ansatte.
To børn på 9 og 12 år
Gift med Marie-Louise, sygeplejerske