Fristen for at bestille indefrosne feriepenge er 1. december

Hvis du skal nå at bestille dine feriepenge, er fristen den 1. december. Der er stadig 1 mio., som ikke har bestilt deres indefrosne feriepenge endnu.

Udgivet d. 20. november 2020

Flere end 2,1 mio. danskere har allerede bestilt indefrosne feriepenge. Hvis du skal nå at bestille dine feriepenge, er fristen den 1. december.

Hvis du ikke overholder fristen, bliver pengene stående i Lønmodtagerens Feriemidler, og du får opsparingen udbetalt, når du når folkepensionsalderen.

Er du udenlandsk medarbejder, og flytter du tilbage til dit hjemland, får du pengene udbetalt, men du kan først søge om det fra oktober 2021.

 

Sådan får du dine indefrosne feriepenge

Du ansøger om udbetaling af de indefrosne feriemidler på borger.dk/feriemidler. Her kan du også se det beløb, du kan ansøge om. Sådan gør du:

  • Log på med NemID
  • Vælg den jobsituation, der passer til dig (er du udenlandsk medarbejder på et landbrug skal du vælge ”lønmodtager”)
  • Når du har logget på, kan du se det beløb, du har til gode
  • Bekræft på tro og love, at du har været lønmodtager i perioden og tryk ”Bestil”
  • Efter et par dage modtager du en meddelelse om udbetaling i din digitale postkasse
  • Pengene overføres derefter til din NemKonto inden for syv hverdage

Indtil nu er der bestilt udbetaling af feriepenge for omkring 49 mia. kr. ud af de 60 mia., der er til udbetaling. 1 mio. danskere har stadig mulighed for at bestille indefrosne feriepenge.

Har du spørgsmål, kontakt gerne LandboSyds HR-assistenter.

Claudia Obreja
HR-assistent, løn
74365076
clo@landbosyd.dk
Claudia Obreja