Arbejder for flere stenrev omkring Als

Forud for LandboSyds generalforsamling tirsdag er der debat om effekten. Men SEGES er ikke tvivl om, at naturgenopretning af stenrev har en positiv indflydelse på havmiljøet.

Udgivet d. 10. juni 2021

   

   

Nye stenrev kan være på vej ved Als.

Det afslører formand for LandboSyd, Mogens Dall, og borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg kommune, på tirsdag på LandboSyds ordinære generalforsamling på Gråsten Landbrugsskole.

Der arbejdes på at etablere nye stenrev i forbindelse med oprydning ved Himmark Strand, fortæller Mogens Dall, der er næstformand i Foreningen Als Stenrev.

 

Tættere på målet

Arbejdet med projektet sker samtidig med en udmelding fra SEGES om, at stenrev kan være med til at forbedre økosystemet og dermed bringe os tættere på målet om »god økologisk tilstand« i forhold til EU's vandrammedirektiv.

LandboSyd har i mere end 10 år arbejdet for at naturgenoprette stenrev omkring Als, og medlemmer har bidraget med marksten til arbejdet.

Ifølge Effektivt Landbrug har Miljøstyrelsen konkluderet, at stenrev ikke virker som kvælstofvirkemiddel, når vandet i forvejen er uklart. Men konklusionen er på ingen måde overraskende, lyder det fra chefkonsulent hos SEGES, Flemming Gertz, der mener, at stenrev er et vigtigt redskab for at opnå god økologisk tilstand.

Konklusionen fra Miljøstyrelsen er kommet ovenpå afslutningen af et projekt, som har kørt ved Løgstør Bredning nordvest for Livø i Limfjorden.

 

Harley afviser stenrev

Fra Harley Bundgaard Madsen, kontorchef i Miljøstyrelsen, lød det i sidste uge til Effektivt Landbrug:

”Plankton, alger og så videre gør vandet uklart, og det gør, at der ikke kommer sollys ned. Og så får vi ikke de makroalger, som vi ellers gerne ville have til at vokse på stenrevene. Og dermed får vi ikke den effekt. Makroalgerne skulle både optage kvælstoffet og have en iltende effekt. Og det så vi ingen effekt af i den her undersøgelse,” sagde han.

 

Ikke overraskende

Fra Flemming Gertz fra SEGES lyder det, at det på ingen måde er overraskende, at der aldrig kom til at vokse makroalger i et omfang, at det ville få en kvælstofeffekt ved stenrevet i Limfjorden.

”De blev jo smidt ud på en dybde, hvor der i forvejen ikke var så meget lys. Og så kommer makroalgerne ikke. Det kan man ikke forvente. Og kunne man egentlig ikke regne ud, at det ville ske i forvejen? Det er lidt underligt,” siger Flemming Gertz.

 

Ensidig fokus på kvælstof

Ifølge ham bærer Miljøstyrelsens afvisning af stenrev som kvælstofvirkemiddel præg af den danske tilgang, når det kommer til implementeringen af EU’s vandrammedirektiv, og den ensidige fokus på kvælstof som presfaktor, som der er her.

”Stenrev fjerner ikke bare med et trylleslag kvælstof. Men det er jo heller ikke målet i sig selv, når det kommer til vandrammedirektivet. Målet er »god økologisk tilstand«, og få skabt et godt økosystem i det marine miljø. Det er det, som man skal have for øje. Og her kan stenrev faktisk godt hjælpe,” siger Flemming Gertz til avisen.

 

Regnemodeller forbigår rev

Resultater fra Als, hvor man også har arbejdet med stenrev som virkemiddel i en årrække, viser, at der er genskabt liv. Ifølge DTU Aqua er bestanden af torsk kraftigt forøget i det område. Over 100 gange flere torsk blev der konstateret i 2018 i forhold til bestanden i 2016, før stenrevet ved Als var udlagt.

”Smider du et stenrev ned, så får du torsk, torsk spiser krabberne, og så kan du lige pludselig få ålegræs og en mangfoldighed tilbage igen i vandmiljøet. Det er sådanne ting, som også er helt afgørende for at få et økosystem på ret køl igen,” siger han til Effektivt Landbrug og tilføjer:

”Og det her er ting, som regnemodellerne slet, slet ikke har fokus på. Det er jo noget, som man fuldstændig forbigår i den måde, som man i Danmark forvalter vandmiljøet på.”

 

En kæmpefejl

”Her har vi den her ensidige fokus på kvælstof, og det betyder, at man overser alle de her væsentlige »feedback-mekanismer«. Det er en kæmpefejl. At genoprette et marint økosystem er altså en kompleks opgave, siger al videnskabelig litteratur. Derfor bør man da også søge efter komplekse svar,” siger Flemming Gertz.

 

Helt vanvittigt

Han fortæller, at han fra sidelinjen, hvor han følger de igangværende landbrugsforhandlinger på Christiansborg, hvor kvælstofdelen i den grad skiller parterne fra at nå en aftale, sidder tilbage med stor frustration.

 

”I Danmark har vi fuldstændig tabt målet. Fuldstændig. Se inde i Folketinget. De skal fastsætte, hvordan vi får god økologisk tilstand, men det eneste, som de kan overskue at forhandle om, er hvilke kvælstofreduktioner på nationalt niveau, det er, som vi skal have."

”Det er fuldstændig, rablende vanvittigt i forhold til at løse et så komplekst problem,” siger Flemming Gertz.

 

 

Mogens Dall
Bestyrelsesformand
74680361
40118361
mogensdall@gmail.com
Mogens Dall