29 september
Stort ryk-ind til LandboSyds flytte-reception fredag
Festligheder fortsætter fredag aften, hvor LandboSyd er vært ved en medlemsfest.

Masser af gæster mødte op, da LandboSyd fredag indledte festlighederne i anledning af flytningen fra Peberlyk til Jens Terp-Nielsens Vej ved motorvejen i Aabenraa.

Godt 200 mødte op til hyggeligt samvær, snak og rundvisning i de nye kontorlokaler, og der var glæde over, at LandboSyd nu er kommet videre.

Formand Mogens Dall understregede i sin velkomsttale, at LandboSyd er taget på en forandringsrejse, og at der var mange vindere. Det gælder Sydbank, som overtager bygningen på Peberlyk, det gælder Sønderjysk Forsikring, som får selskab i den store bygning, og det gælder LandboSyd selv – både kunder, medlemmer og ansatte:

”Vi nyder de nye rammer, og jeg oplever at medarbejder præges af trivsel,” sagde Mogens Dall og pointerede samtidig, at direktionen er på plads og i arbejdstøjet.

”Vi er i bestyrelsen ganske trygge ved den løsning, vi har valgt,” sagde Mogens Dall.

Adm. direktør Anders Andersen tog også ordet og beskrev dels de nye rammer, dels selve processen i flytningen. Han roste blandt andre indretningsarkitekt Hanne Rod for et stort arbejde med at fylde de nye rammer ud, og han roste medarbejderne og chefgruppen for en stor arbejdsindsats i forbindelse med flytningen.

Tags

Kontakt os

Bestyrelsesformand
mogensdall@gmail.com
7468 0361
4011 8361

Nyhedsbrev

Vi formidler relevante informationer i vores generelle nyhedsbrev som du kan tilmelde dig her. Yderligere kan du tilmelde dig vores specielle-interesse nyhedsbreve for flere detaljerede nyheder ved at markere disse nedenfor.