En stabil svineproduktion med gode produktionsresultater kan sagtens opnås med et vådfoderanlæg, men dette opnås kun ved en aktiv indsats. Investerer man i et vådfoderanlæg, skal man derfor have sans for detaljerne og være villig til at bruge den fornødne tid. Svinerådgivere med speciale i vådfoder oplever meget ofte, at det er bestemte detaljer, der ikke er styr på ude i besætningerne. Dette medfører ofte økonomiske tab. Grundindtastninger Først og fremmest skal de grundlæggende indtastninger i computeren være korrekte. Det betyder korrekt tørstofprocent og energiindhold for de enkelte råvarer samt korrekt indtastning af foderoptimeringer. Er råvareværdierne forkerte, vil udfodringsmængden også blive forkert. Det skyldes, at anlægget tror, at der er enten mere eller mindre energi pr. kg suppe end der reelt er. Derved vil anlægget udfodre enten færre eller flere kg foder, fordi anlægget er programmeret til at udfodre en bestemt energimængde. Rækkefølgen for iblanding af råvarerne har også betydning. Hvor vigtig denne rækkefølge er, afhænger af, hvordan anlægget er opbygget. Hvis mineralerne føres op i blandetanken i samme snegl som korn og sojaskrå, så bør mineralblandingerne hverken iblandes først eller sidst. Her er det bedst med f.eks. byg eller hvede både først og sidst, da der altid vil være en restmængde af den sidst indtagne råvare i sneglen. Denne restmængde vil indgå i den næste foderblanding, og så er det ikke praktisk, at f.eks. so-mineraler indgår i blandingen til slagtesvin. Antal daglige udfodringer i farestald DSP har dokumenteret, at frekvensen af skuldersår i farestalden kan reduceres i tørfoderbesætninger ved at øge antallet af daglige udfodringer fra tre til fem-otte (Meddelelse nr. 847). Så mange fodringer kan være særdeles problematiske at overføre til vådfoderbesætninger. Første umiddelbare problem er doseringsnøjagtigheden. DSP fandt for nylig, at der for nogle vådfoderanlæg kan være en betydelig unøjagtighed ved udfodring af 3,0 FEso/dyr/dag fordelt på tre daglige udfodringer (Erfaring nr. 0808). Skal dagens foderration udfodres i mindre mængder, bliver doseringsnøjagtigheden næppe bedre.

Et andet problem omhandler restmængder og er mindst ligeså væsentligt. I en farestald er der forholdsvis store restmængder i rørstrengene. Deles den daglige foderration ud på mange fodringer, vil den opblandede mængde pr. udfodring blive mindre. Med andre ord, så vil andelen af restmængde i den færdige foderblanding blive større. Herved vil en endnu større andel af de syntetiske aminosyrer lysin, treonin og tryptofan forsvinde. Herudover vil den samlede foderblanding blive mere sur, hvilket påvirker søerne ædelyst negativt. Restmængde-problematikken gælder naturligvis ikke for restløse vådfoderanlæg.

Foderkurver og daglig regulering

Foderkurver kan der skrives mange sider om. Her skal blot understreges, at foderkurver bør anvendes i alle besætninger med vådfoderanlæg, og at de bør justeres på besætningsniveau. Især ved slagtesvineproduktion, hvor foderkurven bør tilpasses efter ønsker til daglig tilvækst samt ud fra de reelle produktions- og slagteresultater. Her er det naturligvis afgørende, at den der har ansvaret for foderjusteringen, dagligt får justeret foderstyrken på stiniveau.

I farestalde anvendes en minimumsfoderkurve. Denne kurve ligger så lavt, at kun få søer fodres i stå. Derfor er det afgørende for gode resultater, at den ansvarlige for foderreguleringen får justeret foderstyrken op hos de søer, som efter 10 dages diegivning kan æde mere end foderkurvens niveau.

Foderhygiejne

Foderhygiejne er omtalt i en tidligere artikel, så her skal blot nævnes, at man bør være nysgerrig og skille tingene ad - lige fra foderladen og ind til foderkrybben. Her kan sidde foderrester med lidt for gode vækstbetingelser for skimmelsvampe. Disse foderrester er ofte svaret på ellers uløselige problemer.

Silokontrol

En simpel kontrolfunktion er at anvende anlæggets silokontrol. I computeren indtastes ved hver foderleverance den modtagne mængde foder. Computeren reducerer selv dette tal efterhånden, som råvaren forbruges. Computeren kan indstilles til at give en blød alarm, når beholdningen er ved at være tom, og der skal bestilles nyt foder. Silokontrollen har yderligere den fordel, at computerens registrerede råvareforbrug kan sammenholdes med den mængde, der reelt er forsvundet fra foderladen.

Vådfodertjek

Din lokale vådfoderrådgiver kan være behjælpelig med en grundig gennemgang af dit vådfoderanlæg. Erfaringen viser, at der altid er noget, der bør optimeres.

Effekten af sådan et vådfodertjek kan være bedre produktionsresultater, lettere og mere systematiske arbejdsrutiner, færre driftsstop eller blot en mere stabil drift.

Har du spørgsmål eller ønsker du en grundig gennemgang af dit vådfoderanlæg, er du velkommen til at kontakte din lokale svinerådgivning.