Pas på dårlig halm
Af Jacob Dall, Svineøkonom
Selv om høsten startede godt, er der med vejret de seneste uger nu stor risiko for, at man sammen med sin halm har fået bjerget nogle svampe, der kan producere toksiner.
Det betyder, at hvis du bruger halm som rodemateriale eller fyldende foder, skal du være meget opmærksom på hvilken kvalitet halm du ”serverer” for dine dyr.
Halm, der efter høst har ligget på skår, har fået regn, og er vendt flere gange, kan indeholde betydelige mængder svampesporer, hvoraf nogen kan være toksinproducerende.
Også reduceret jordbehandling, hvede og majs som forfrugt, regn under hvedens blomstring, og en sen høst, forøger risikoen for svampevækst i halmen.
Brug ikke svampeinficeret halm til søer
Derfor bør man som svineproducent være opmærksom på, under hvilke forhold kornet har været dyrket, og hvordan høsten og ikke mindst bjergningen af halmen er forløbet.
Hvis man hører til i risikogruppen, er det sikreste helt at undgå at bruge halmen til søer – det kan til nød bruges til slagtesvin, da de ofte ikke optager så store mængder, men ALDRIG bruge halm til dyr, hvis der lugter dårligt (typisk ochratoksin). Man kan også vælge at foretage analyser for toksiner.
Hvis du selv har et halmfyr, eller kan bytte halm med en nabo der har, bør de dårligste kvaliteter halm forsøges brugt her, mens de bedste kvaliteter bruges til dyrene.
Analyser
Dansk Svineproduktion udtog i 2006 og 2007 sammen med analyser af korn, nogle prøver af halm, som også blev analyseret for nogle af de hyppigst forekommende toksiner.
Her viste det sig, at indholdet af toksiner generelt var 4-9 gange højere pr. kg halm end pr. kg. korn. Den højest målte værdi af vomitoksin (DON) i halm var i 2007 over 11.000 μg/kg, svarende til at en so blot skal optage 80 g halm pr. dag for at have overskredet grænseværdien. Denne mængde svarer til ca. 30 kg/årsso.
Svampetyper og giftvirkning
De mest almindelige svampe i halm er Alternaria, Fusarium og Cladisporium, men en mælkeproducent mistede sidste år flere kvier pga. fodring med halm, indeholdende meget høje koncentrationer af Eurotium amstelodami. Denne svamp er dog ikke fundet at være toksinproducerende, og skadevirkningen er derfor svampeinfektion af organer, som i yderste konsekvens kan føre til dødsfald, som hos den nævnte mælkeproducent.
Alternaria slægten producerer flere toksiner. Fælles for disse er, at de virker fosterskadende.
Fusarium slægten producerer bla. zearalenon, som påvirker reproduktionen, dvs. manglende brunst og drægtighed, tidlig fossterdød, aborter. Kan ofte ses som hævede kønslæber og mælkekirtler. Et andet toksin, som produceres af Fusariesvampene er vomitoksin (DON), som påvirker foderoptagelsen og tilvæksten, og kan lede til opkastning og diarre.
Penicillium slægten producerer bla. ochratoksin A, som belaster nyrerne meget, giver øget vandoptagelse og urinering – giver også nedsat tilvækst og foderoptagelse.
2006/2007 Halmprøver sammen med kornanalyser – højere indhold i halm end i korn. Fusarium – red. Jordbeh. + forfrugt hvede => højrisiko <= forfrugt majs under alle omstændigheder
Vomitoksin i halm
Størst risiko for Fusarier ved regn under blomstring i hvede + sen høst (normalt lugtfri)
2007 20 prøver – gns. resultat vomitoksin 424 mikrog/kg kerne 1757 mikrog/kg halm (2 prøver meget høje op til 11.324 mikrog/kg)) grænse 900 (svarer til 80 g halm/dag for at nå grænseværdien)
2006 kerne 127 – halm 541
Zearalenon 250/100 grænse
2006 28/113
2007 24/217
Penicillinum/aspergillus
(skimmelsvampe)
Lagring – risiko for ochratoksin (kan lugtes)