Log på Kontakt Oversigt Forside
Driftsledere til Letland 

Stor kvæg- og plantebedrift i Letland søger to nye driftsledere

Vi søger på vegne af kunden to kompetente og erfarne driftsledere eller eventuelt et par, der søger spændende udfordringer. Der er tale om en stilling som driftsleder for kvægbruget og en stilling som driftsleder i plantebruget.

Der er tale om et landbrug grundlagt i 2004, som gennem et aktieselskab ejes af danske landmænd. Landbruget ligger i Madona distriktet omkring 170 km øst for Riga. Virksomheden er i rivende udvikling og planlægger i 2012 at bygge ny kostald. Der vil være fokus på at indføre dansk teknologi og danske metoder i produktionen. Målet er at blive en af de bedste mælkeproducenter i Letland.

Landbruget består af plantebrug med 1.323 hektar landbrugsjord, hvor der dyrkes grovfoder og salgsafgrøder og et kvægbrug med 400 malkekøer samt kvier fordelt i seks stalde. Der er ansat 30 ansatte i hele virksomheden. Hovedsproget i virksomheden er engelsk, men der tales også tysk.

Vi forventer:
Du/I skal have en grundlæggende interesse for dit/jeres arbejdsområde og have lyst til at være med i en udviklingsproces, hvor du/I får et stort ansvar. Du/I må gerne have tidligere erfaring fra udlandet, men det er ikke et krav. Du skal have gode sprogkundskaber i Engelsk.

Du skal være en synlig leder og have gode lederegenskaber. Du skal have fokus på resultaterne og kunne deltage aktivt i det daglige arbejde.

Vi tilbyder en attraktiv løn, samt bil og bolig med plads til familien.

Ansøgning sendes på mail eller til: LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa, mrk. ”DCA – DriftslederLetland”.



Kontakt:
HR-konsulent Dennis Calender
Mail: dca@landbosyd.dk

Tlf. 7436 5110 / 6120 9508

LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: