Der har i mage år været en åben diskussion om hvad må vi give i forpagtning, når man ser på det med de ”økonomiske øjne”. Derfor er udarbejdet et regneark der belyser hvad man maksimalt må give pr. ha. i forpagtning med dette udgangspunkt. I realiteten er det også andre ting der spiller, når der gives tilbud på forpagtninger, så som beliggenhed, markstørrelser, harmoniproblemer og ”naboeffekt”. Regnearket for grovfoder finder du her.

Regnearket for kornafgrøder er ligeledes til fri afbenyttelse og findes her, hvor der også findes en udgave, der belyser de samme ting ved dyrkning af majs til grovfoder.

Når der skal gives tilbud på en forpagtning, er der individuelle forhold for hver enkelt tilbudsgiver, der spiller ind.  Regnearket kan bruges, når der skal tages beslutning om følgende forhold. 

1. Er det lysten til at drive mere jord og udnytte maskinparken?
2. Er det for at sikre sig forsyningssikkerheden af korn, når kornprisen ikke er konstant?
3. Er det et behov for at finde en alternativ mulighed for afsætning husdyrgødning?
4. Hvor stor betydning har kørselsafstanden til det forpagtede areal? 

Regnearket skal være med til at give tilbudsgiver en kritisk holdning til den pris, han giver for forpagtningen. Er alle forhold gennemtænkt, og hvordan passer disse forhold på den pris, der gives.

To punkter, som tit glemmes i denne sammenhæng, er: Hvor mange omkostninger går der i gennemsnit om året til diverse omkostninger som forsikring, stensamling, hegnsklipning, kalk, og lignende? Er der afsat beløb til driftsledelse, samt hvor meget tid bruges der egentlig til opsyn med afgrøden og risiko, tørke eller nedbørsskader?

Eksempel:
Nedenstående eksempel tager udgangspunkt i en svineproducent, der har en omkostning til bortskaffelse af husdyrgødning, og som selv kan anvende det dyrkede korn i produktionen.

Regnearket giver en 3-delt konklusion, hvor det beregnes, hvad nulpunktet i forpagtningsafgift er pr. ha.

1. Hvad meget må der gives i forpagtning, når der ikke er nogen harmoniproblemer, og kornet skal sælges til foderstofferne?
2. Hvad meget må der gives i forpagtning, når korn kan bruges i egen produktion?
3. Hvad meget må der gives i forpagtning, når korn kan bruges i egen produktion, og harmoniproblemer kan løses med forpagtningen? 

Vejledning

I de gule felter indtastes egne tal og forudsætninger. Maskinomkostninger tager udgangspunkt i standardtal, hvis egne tal kendes indtastes disse. I regnearket er der en brugervejledning i de gule celler hvor der skal indtastes oplysninger.