Færdigfoderkontrakten udløber – hvad skal jeg gøre?
Prisen på hvede og sojaskrå ser ud til at fortsætte op og anbefalingerne ifølge AgroMarkets har i længere tid været at man som køber af disse råvarer skulle sikre sig de næste 6-8 måneder.
Ifølge Agromarkets står vi dog nu overfor en korrektion i markedet, som vil indtræde i løbet af de næste 1-3 måneder. Når denne korrektionsfase er overstået, vil det være relveant at dække sig af frem til høst.
Har du hidtil kørt med meget korte kontrakter, eller handlet til dagspris, vil det være fornuftigt at afvente den kommende korrektion, før der lukkes på længere sigt.
Det giver sig selv, at hvis råvarerne stiger vil vi se prisstigninger på foder i større eller mindre grad afhængig af, hvad kornet har været indkalkuleret til i sommers. Bliv nu ikke fristet til kun at forlænge de eksisterende foderkontrakter, men husk at tage priser hjem fra andre firmaer. Vi giver gerne en vurdering af prisstigningen ud fra sidste foderhandel. Helt aktuelt har vi set meget store prisforskelle mellem firmaer på umiddelbart sammenlignelige blandinger.
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: