Log på Kontakt Oversigt Forside
5000 færre søer pr. uge i nordamerika de seneste 2 år. 
Nye tal fra nordamerika (USA/Canada) viser fortsatte fald i bestanden af søer. Antal avlsdyr falder også, så trenden kan fortsætte. Antallet af slagtninger falder ikke helt så meget - formentligt på grund af effektivitetsforbedringer, og at det er besætningerne med dårligst effektivitet, der ophører.

Næsten alle ophørte besætninger er stoppet på grund af manglende likviditet og/eller tro på markedet.

Faldet i soantallet svarer til ca. 30% af den danske sobestand.

Rådgivere vurderer at produktionsanlæg til en værdi op mod 1 mia dollars står tomme. Lige som herhjemme, vil værdien af et anlæg hurtigt forringes, når det står tomt.

På den baggrund forudses det, at der vil gå noget tid, inden det igen bliver muligt at finansiere nye anlæg til svineproduktion.

Årsagen til reduktionen i produktionen, mener disse rådgivere skal findes, dels i finanskrisen, men især også i den megen omtale - både fra medier og myndigheder - af influenza H1N1. Influenza H1N1 vurderes at have kostet svineproducenterne 2-3 mia dollars i nordamerika alene - og op mod 10 mia dollars på verdensplan.

Lyspunkterne er dog, at USA's BNP nu tilsyneladende stiger. Idet USA udgør 25% af verdens BNP, bør det alt andet lige betyde mere handel og omsætning af også svinekkød.
I USA forventes stigninger i eksport af svinekød. Ét problem, der springer i øjnene med ovenstående tal, kunne være, at der ikke er nok svinekød at eksportere af. Det vil i givet fald høj grad komme de danske svineproducenter til gode.

Kilde: Jim Long, President & CEO, Genesus Genetics





LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: