Tænk nyt – og knus krisen

Produktion af grovfoder og pasning af kvier kan med fordel udliciteres til dygtige, engagerede kolleger. Men aftalerne skal laves rigtigt, og så skal man som landmand være indstillet på at sluge et par gamle kameler og afgive styring og kompetence til andre, råder cheføkonom Bent Sørensen, LandboSyd.

Mælkeproducenter, der er villige til at tænke nyt, har gode chancer for at kunne knuse den aktuelle krise.

Det vurderer cheføkonom Bent Sørensen, LandboSyd, som peger på kviepasning og grovfoderproduktion som eksempler på, hvor mælkeproducenter med fordel kan tænke i nye baner.

- Traditionelt vil man som landmand gerne gøre det hele selv. Foderproduktionen er på bedriften, og kvierne passes hjemme på gården. Det giver en følelse af sikkerhed, ligesom man beholder kompetencerne hos sig selv.

Set fra et økonomisk synspunkt er der dog mange gode argumenter for at se sig om og finde gode samarbejdspartnere, der kan passe kvierne og producere grovfoderet i større eller mindre omfang, siger Bent Sørensen.

- I andre brancher har man længe kunnet udlicitere opgaver til underleverandører og samtidig drive en succesfuld virksomhed. Det skal vi i højere grad skele til i landbruget – også selvom der skal sluges et par gamle kameler, når vi skal til at afgive styring og kompetence, siger Bent Sørensen med et glimt i øjet, og tilføjer, at der er penge at tjene, hvis tingene tilrettelægges rigtigt.

Ændret risikoprofil
I et eksempel, som også opridses i skemaform her på siden, kan en landmand, der producerer 2 millioner kg mælk årligt, og som har et grovfoderbehov på 1,3 millioner FE årligt, reducere sine grovfoderomkostninger med 150.000 kroner årligt.

- Det sker, hvis han flytter 25 % af sit grovfoder fra egenproduktion på ejet jord og forpagtning over til køb gennem udlicitering og på spotmarkedet. Alt afhængig af landmandens risikoprofil, kan besparelsen selvfølgelig variere.

Samtidig opnår mælkeproducenten en øget budgetsikkerhed, idet han på forhånd kender en større andel af sine foderomkostninger, når de lægges i en fast aftale, ligesom han behøver mindre kapitalbinding i jord. Og både mindre kapitalbinding og øget budgetsikkerhed er en ganske fornuftig ting i den nuværende situation, påpeger Bent Sørensen.

Udnytter ressourcerne
Også når det handler om kviepasning, er der penge at hente, hvis man giver ansvaret fra sig og udliciterer opgaven.

Man lejer sig således teknisk set ind i en kollegas stald, når man overlader kviepasningen til en anden. Og man udnytter ressourcerne – både bygningsmæssigt og mandskabsmæssigt - optimalt.

- Aftalen skal selvfølgelig laves rigtigt – og med den rigtige kviepasser. Ellers giver det ikke mening. Men gør man det, får man en højt kvalificeret medarbejder til at passe kvierne, ligesom øvelsen flytter nogle dyreenheder fra mælkeproducentens bedrift, siger Bent Sørensen.

Og både når vi taler pasning af kvier og ved indgåelse af grovfoderaftaler gælder det, at en del af den økonomiske risiko overgår til den, man udliciterer opgaven til. Simpelthen fordi man afregner for dyr og foder, der afleveres. På den måde ved man præcis, hvad det koster at få sit grovfoder produceret og sine kvier passet, hvilket er en yderligere fordel, understreger Bent Sørensen.

Keep it simple
Forudsætningen for succes er dog altid, at man laver simple aftaler, og at man plejer sit ”ægteskab” med den underleverandør, man laver sine aftaler med.

- Vi har gennem tiderne set dårlige eksempler, hvor man har sløset. Men nu er tiden moden til at se på de muligheder, der er ved at udliciterer opgaver.

Bøje Nielsen sagde engang, at man skal tryne sine underleverandører, hvis man skal tjene penge. Og det er jo det, man gør, når man handler foder på spotmarkedet.

Omvendt siger et ordsprog: Leben - und leben lassen. Det gør man, når man indgår en aftale med en underleverandør, som begge parter kan leve med og leve af.

Kan vi finde en fornuftig balance mellem det vise i disse to citater, er vi nået et godt stykke i landbruget, pointerer Bent Sørensen.

Eksempel

Grovfoderproduktion	Ejet jord	Forpagtet jord	Lang foderaftale	køb på spotmarked
Sikkerhed	100 %	5 år	1 år	0 år
Risiko +/- pr. FE	50 øre	20 øre	0 øre	30 øre
Pris pr. FE	150 øre	115 øre	100 øre	70 øre (seneste 4 år)
Eksisterende risikofordeling   Ny risikofordeling	80 %   60 %	20 %   15 %	0 %   15 %	0 %   10 %

Forudsætning: 1,3 millioner FE. 25 % af grovfoderproduktionen flyttes fra egen bedrift. Herved opnås en besparelsen på 45-50 øre pr. FE – svarende til cirka 150.000 kroner årligt.
Kilde: Bent Sørensen, LandboSyd.

Yderligere oplysninger:
Cheføkonom Bent Sørensen, LandboSyd
Tlf.74 36 50 47