Olieefterforskning i Aabenraa - Sønderborg området
Til landmænd/lodsejere i Aabenraa - Sønderborg området,
som er berørt af olieefterforskning i området.
Det polske operatørselskab, Geofizyka Torun Sp.z.o.o., der på vegne af Nordsøfonden, Danmark og PGNIG, Polen, forestår undersøgelsesarbejdet, genoptager nu arbejdet her i januar, hvor frostvejret gør markerne farbare og risikoen for strukturskader og sporskader væsentligt mindre end før jul, hvor markerne var meget våde. - Det ser vi meget positivt på og opfordrer jer til at samarbejde med selskabet således at undersøgelserne kan forventes at kunne afsluttes indenfor den nærmeste måned.
Det er vigtigt for selskabet at kunne gennemføre alle undersøgelser i området, og dermed få et godt datagrundlag, når resultaterne skal bruges i forbindelse med vurdering af evt. olieforekomsternes størrelse.
Selskabet forestår udarbejdelse af erstatningsopgørelser i forbindelse med evt. afgrødeskader, strukturskader, sporrenovering m.v. Nordsøfonden og PGNiG samarbejder med det Rådg. Ingeniørfirma Rambøll i Aabenraa, som kan bistå i tvivlstilfælde. Hvis du som lodsejer alligevel er usikker eller uenig i opgørelsen kan du få denne gennemgået/kontrolleret af en uafhængig part og er i den forbindelse velkomment til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Mogens Dall
Formand /Gunnar Fink
Direktør
Publiceringsdato: 15-01-2010
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: