Vinteren og det kolde forår har været hård ved græsmarkerne. Til gengæld kan der hentes nyttig viden i en sæson som i år, lyder det fra LandboSyd’s planteavlskontors græsteam.

Både vinteren og foråret har vist sig fra sin usædvanlig kolde side. Det har blandt andet sat sine tydelige spor i kvægbrugernes kløvergræsmarker. Mange marker er vækstmæssigt et par uger bagud i forhold til et normalt år og ser jævnt triste ud.

Det betyder, at det vigtige 1. slæt mange steder lader vente på sig.

Alligevel er der ingen grund til at gå i panik, lyder det fra græsteamet på LandboSyd’s planteavlskontor.

- Vi skal nok indhente det forsømte og få græs nok. Men man skal have lidt ekstra is i maven og indrømme, at man alligevel ikke kan ændre på tingene i en periode, hvor det har været usædvanligt koldt. Samtidig er det dog vigtigt, at vi lærer af et år som i år, pointerer græsteamet.

God management betaler sig
Noget af det, der særligt springer i øjnene i år, er, hvor vigtig god management er, når man skal få det optimale ud af sine græsmarker.

- Har man fået sået sit efterårsudlæg til tiden – og det vil typisk sige i august – ses det tydeligt nu. Har man først fået sået et stykke ind i september eller senere, er man rigtigt langt bagud. Og vi ved, at sent sået græs kan koste udbytter på omkring 1.200 FE i 1. slæt, så der er enormt meget på spil.

Forskellene bliver måske endda en smule tydeligere i et koldt år som i år, vurderer planteavlskonsulenterne på en usædvanlig kold eftermiddag i maj med regn, blæst og 7-8 graders ”varme”.

På samme vis er det tydeligt, hvor man har sørget for at få afpudset sine græsmarker rettidigt. Og de steder, hvor man har været ude med græsmarksharven eller sin strigle, for at tage sneskimmel, vil man også kunne høste gevinsten.

- Det har været en god øvelse at få taget tidligt hånd om sneskimmel. Græsset har fået lys og luft, og det kvitterer for arbejdet, det er der ingen tvivl om, pointerer konsulenterne.

Synlig forskel
Også med hensyn til gødskning er der meget at hente, hvis man gør sit arbejde til tiden.

Det understreger planteavlskonsulent Anette Nielsen, som i et par år haft gode erfaringer med at råde sine kvægbrugere til at være ekstra omhyggelige med at komme tidligt i marken med husdyrgødning eller om nødvendigt med handelsgødning, hvis vejret ikke tillader tung gyllekørsel.

Og der er syn for sagen, da hun viser rundt i en kløvergræsmark, som har fået tildelt gylle først i marts. Græsset er vokset op over gummistøvlernes øverste kant. De fleste andre marker på egnen er kun halvt så kraftige på samme tidspunkt.

- Manglende sol og varme kan vi ikke ændre på. Men vi kan sørge for, at vi får givet græsset al den næring, der gør, at den kommer optimalt fra start. Og det her gøres ikke bedre under de vækstbetingelser, vi har i år, pointerer Anette Nielsen, mens hun viser rundt i marken.

Jævnt, systematisk skifte
På samme vis er det særligt tydeligt i år, at dem, der har sørget for at have et jævnt, systematisk skifte i sine græsmarker, er foran kollegerne netop nu. Igen handler det om god management og rettidig omhu.

Et af de næste væsentlige skridt på managementsiden er at få sat gang i sit vandingsregnskab, få klargjort vandingsmaskinerne og få dem kørt i stilling.

- Der er nogen, som allerede er begyndt at vande. De vil simpelthen bare ikke komme bagud. Det er ikke noget, vi direkte har anbefalet. Men vi kan klart anbefale, at man er 100 procent klar, når vanding er påkrævet – 4-5 dage med varme og sol, som der er stillet i udsigt, kan ændre billedet markant, pointerer græsteamet.

Og når nu 1. slæt skal tages, skal man i øvrigt være opmærksom på, at græsset i de forskellige blandinger har forskellige udviklingsstadier, hvilket er særligt markant i et koldt forår. Det er derfor meget forskelligt, hvornår græsset skrider, og derfor vil der ofte skulle gås på kompromis, når 1. slæt høstes.

LandboSyd’s græsteam udgøres af Tove Kruse, Jens Clausen Good, Birgitte Popp Andersen, Anette Nielsen og Poul Erik Nielsen.

Gummistøvlerne er så godt som skjulte i græsset på denne mark, der fik husdyrgødning tidligt i marts. Mange andre marker er på same dato – midt i maj - kun halvvejs, konstaterer planteavlskonsulent Anette Nielsen, LandboSyd.