Grisenes hale afslører mulig halebidning
Hollandske forskere har fundet ud af, at man ved at observere hvordan grisene bærer deres hale, kan udpege grise der har høj risiko for halebid. Observationerne er foretaget for grise, der ikke er halekuperet.
Konklusionen er, at hvis en gris' hale holdes nedad, indtil kroppen, ind mellem benene, er der 25% risiko for at den indenfor 3 dage har sår efter halebid. 32% af disse vil have bidmærker på halen indenfor 3 dage.
Samtidigt viser undersøgelsen, at størstedelen af disse halebid kan undgås, hvis man straks ved observation af disse grise, tildeler ekstra halm og/eller andet beskæftigelsesmateriale. Tildeling af beskæftigelsesmaterialer efter halebiddet er konstateret vil oftest kun have begrænset effekt, idet halebid ofte vil være en irreversibel proces.
Metoden kræver at staldpersonalet dagligt gennemgår alle grisene, men indtil videre er der ikke fundet een generel årsag til halebid hos svin, og denne metode kan derfor bruges til at minimere problemet.
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: