Der er altid plads til forbedringer

Der er altid plads til forbedringer

ØKONOMI: Når økonomien klemmer, er det vigtigt at få "fejet op" i alle "hjørner". Dette kan blandt andet betyde, at man sammen med en rådgiver gennemgår sin produktion ned i mindste detalje.

Alle besætninger herhjemme har i dag noget nær det samme udgangspunkt, hvad angår dyrenes genetik, foderets sammensætning og kvalitet. Det individuelle består i forskellen i rammerne, det vil sige staldene, og i høj grad den måde man gør tingene på – altså management-delen.

- For staldenes vedkommende skal man være realistisk med hensyn til forventet produktionsniveau. Man kan ikke forvente samme produktivitet i et gammelt, nedslidt anlæg, hvor der måske er træk/kulde eller fugt problemer, som man kan i et nyt anlæg, hvor alting er up to date, forklarer Jacob Dall.

Samtidigt kan man heller ikke forvente den høje produktivitet i anlæg, der ikke er optimalt dimensionerede. For slagtesvins vedkommende kan det være for små stier eller for mange dyr i stierne. For søers vedkommende er det ofte antallet af farestier, der som minimum begrænser diegivningstiden, og dermed ofte grisens vægt ved fravænning.

- Og netop fravænningsvægten er en afgørende faktor, hvis grisenes skal sælges ved fravænning, forklarer Jacob Dall.

Find alternativer
Hvis man som svineproducent har et staldsystem, der muliggør det, bør man overveje, om der er nogle af de eksisterende specialproduktioner, der er relevante.

- Den mest kendte af disse er UK-produktionen, som kræver løsgående søer både i løbe- og drægtighedsstalden. Også Antonius kan for et mindre antal være relevant, men da volumenet er ret lille, er det kun for et fåtal dette vil være relevant for, siger Jacob Dall.

En sammenligning af produktionstal og analyser som for eksempel DB-Tjek er et godt værktøj til at optimere produktionen. En god prioriteringsnøgle er også indsats/omkostning-udbytte forholdet, og man bør umiddelbart holde sig fra tiltag, der muligvis kan forbedre udbyttet, kan forbedre udbyttet marginalt, men hvor cost/benefit er dårlig.

Lidt har ret
For hjemmeblandere med smågrise og/eller slagtesvin er den nok største mulighed løbende at være opmærksom på formalingsgraden. Samlet bør korndelen formales, så mindst 60 procent af den formalede korndel har en partikelstørrelse under 1 mm. Kontrol af formaling bør ske hver 14 dag – minimum en gang om måneden. Før en logbog, så også reparationer/ændring af indstillinger og soldskift kan følges.

- Hvis man allerede har opnået det, nået en partikelfordeling på mindst 60% <1 mm, så tag en vurdering gerne sammen med besætningsrådgiver eller –dyrlæge, om det med afsæt i besætningens mavesundhed kan være tilrådeligt at forøge formalingsgraden yderligere. En lille forbedring på 0,01 FEsv/kg tilvækst er ca. 1 kr. pr. slagtesvin ved den aktuelle foderpris. Det typiske potentiale ligger dog ofte på 0,1-0,2 FEsv/kg tilvækst, hvilket betyder 10-20 kr. pr. slagtesvin svarende til 50-100.000 kr./år ved 5.000 producerede slagtesvin pr. år. Et foderforbrug på 2,60 FEsv/kg tilvækst bør være opnåelig for de fleste slagtesvineproducenter.

Lys og øget opmærksomhed og tilstrækkeligt tidsforbrug til brunstkontrol hos især polte er vigtige faktorer. Hormonbehandling vil betyde, at flere dyr kommer i brunst samtidigt, men erfaringen er også, at det kan give en mere stille brunst.

- I farestalden, hvor 80-90 procent af dødeligheden er indenfor de første 2-5 dage, er grisenes overlevelse i høj grad knyttet til soens mælkeydelse – og dermed hendes foderoptagelse. Find derfor frem til det foder dine søer bedst kan lide – nogen besætninger oplever at et par guldøl efter faringen – også til ammesøer - letter opstarten af diegivningen, siger Jacob Dall.

Det gælder derfor om at have alle detaljer med og prioritere sin indsats rigtigt, hvis man vil optimere helheden bedst muligt.

Jacob Dall vil gerne have svineproducenter til at ”feje” i alle hjørner for at optimere økonomien.

Kriseknusertips:
Smågrise- og slagtesvineproducenter: optimér foderudnyttelsen – hjemmeblandere på formalingsgraden, alle gennem restriktiv foderstyring. 0,1-0,2 FEsv/kg tilvækst, hvilket betyder 10-20 kr. pr. slagtesvin svarende til 50-100.000 kr./år ved 5.000 producerede slagtesvin pr. år.

Soholdere:
Fokusér på reproduktion og faringsprocent – det har direkte indflydelse på kuld/årsso og grise/årsso. I farestalden fokuseres på søernes foderoptagelse og dermed mælkeproduktion.
Mindste grise er ekstra udsatte de første 2-5 dage, hvor de sikrest ligger i pattegrisehulen. Korrekt varmestyring i hulen er med til at grisene lægger sig her, i stedet for hos soen, hvor de let bliver lagt ihjel. 2 grise mere pr. årsso øger indtjeningen med 400 kr./år/so