Hvad kan det betyde for produktiviteten, at foderet er optimeret med 2 eller 3 års gennemsnitsanalyser for byg og hvede?

Af Agronom Sønke Møller, Svinerådgivning Vest

Sidste års høstudbytte var rekordhøjt, kernerne i både byg og hvede var store og flotte, og når høstudbyttet er højt og kernerne store, vil proteinindholdet falde i kornet, grundet den lave kvælstoftilførsel, der er mulig i Danmark. I fodringsmæssig sammenhæng vil det få betydning for totalindholdet af protein i den færdige blanding.

For at tilgodese det lavere indhold af protein i kornet vil hjemmeblanderen, der har optimeret sine blandinger efter de nye kornanalyser, skulle iblande en øget mængde protein såsom sojaskrå, raps, solsikke, fiskemel m.m. og det lave proteinbidrag fra kornet vil derfor ikke give nogen negative konsekvenser for produktiviteten.

Problemet opstår derimod i de besætninger, der anvender tilskudsfoder, hvor tilskudsfoderet er baseret på 2 eller 3 års gennemsnitsanalyser for korn. Proteinindholdet i korn fra 2007 og 2008 lå betydeligt højere end i høsten fra 2009, derfor ligger gennemsnitsanalysen også højere end 2009-høsten, se tabel 1. Fosforniveauet har været nogenlunde stabilt de seneste år og har derfor ikke resulteret i de samme problemer som proteinniveauet.

Tabel 1. Analyser for hvede og byg

	Analyser af næringsstoffer i korn
	FEsv/kg	Protein, %	Fosfor, g/kg
Hvede 2007-2009	1,16	9,5	2,60
Hvede 2008-2009	1,16	9,0	2,45
Hvede 2009	1,15	8,5	2,50
Byg 2007-2009	1,03	9,7	3,00
Byg 2008-2009	1,03	9,6	2,90
Byg 2009	1,04	8,8	2,90

Når tilskudsfoderet optimeres med gennemsnitsanalyser af korn, vil proteinindholdet i tilskudsfoderet være lavere end det, der reelt er behov for i fuldfoderblandingen. På optimeringsudskriften vil en blandingsoptimering med 2 eller 3 års gennemsnitsanalyser for kornet derfor ikke vise noget underindhold af protein, og for det utrænede øje vil det reelle underindhold derfor ikke blive opdaget.

I praksis kan underforsyningen af protein dog give en særdeles mærkbar oplevelse for produktiviteten i stalden. I farestalden har jeg set nedsat evne til at passe grisene pga. nedsat mælkeproduktion, på den lidt længere tidshorisont vil en underforsyning med protein give sig udslag i et lavere antal fødte grise. Mobilisering af protein (muskelvæv) under diegivningen har en større negativ effekt på den efterfølgende reproduktion end mobilisering af fedtvæv.

I tabel 2 har jeg prøvet at regne på en tilskudsfoderblanding, som er udarbejdet på baggrund af 3 års gennemsnitsanalyser. Fuldfoderblandingens næringsstofindhold er vist sammen med de forskellige proteinanalyser for korn, hvilket viser en underforsyning af protein til de diegivende søer i 2009, hvis man det år havde anvendt 2 og 3 års gennemsnitsanalyser i sin fuldfoderoptimering. I den pågældende besætning blev problemet løst ved i første omgang at få hævet tildelingen af tilskudsfoder og senere at få lavet et tilskudsfoder, der blev optimeret til analyserne for 2009-korn.

Tabel 2. Eksempel på reelt indhold af næringsstoffer i fuldfoderet til diegivende søer ved brug af de forskellige gennemsnitsanalyser for korn

	Diegivningsblanding
	FEso/kg i færdigblanding	g st. ford. råprotein/FEso	g st. ford. lysin/FEso	g st. ford. methionin/FEso
Tilskudsfoder med 2007-2009 analyser for korn	1,08	111,25	6,97	1,95
Tilskudsfoder med 2008-2009 analyser for korn	1,08	108,48	6,93	1,93
Tilskudsfoder med 2009 analyser for korn	1,08	104,71	6,86	1,88
Norm for diegivende søer		110	6,0	1,9

Et noget lignende tilfælde har jeg oplevet med smågrisene ved flere lejligheder, hvor der er observeret nedsat tilvækst og et enkelt tilfælde, hvor grisene bed haler og suttede ører. Umiddelbart var der ikke noget at bemærke ved de udleverede fuldfoderrecepter, der alle var baseret på gennemsnitsanalyser for korn. Det var først, da blandingen blev genoptimeret med 2009-korn, at fejlen blev åbenlys, se tabel 3.

Tabel 3. Eksempel på reelt indhold af næringsstoffer i fuldfoderet til smågrise 9-30 kg ved brug af forskellige gennemsnitsanalyser for korn

	Smågriseblanding
	FEsv/kg i færdig- blanding	g st. ford. råprotein /FEsv	g st. ford. lysin /FEsv	g st. ford. methionin /FEsv	g st. ford. tryptofan /FEsv
Tilskudsfoder med 2007-2009 analyser for korn	1,09	144,43	9,86	3,11	1,9
Tilskudsfoder med 2008-2009 analyser for korn	1,09	141,26	9,80	3,08	1,86
Tilskudsfoder med 2009 analyser for korn	1,09	138,59	9,78	3,06	1,83
Norm for smågrise (skåne)		142	9,8	3,1	1,9

Smågrisene fik tildelt for lidt protein, aminosyrerne lysin, methionin og tryptofan var let underforsynede og når proteinniveauet kommer så langt ned er det typisk andre aminosyrer som valin og isoleucin, der er begrænsende for tilvæksten. Problemerne blev løst ved at hæve tildelingen af tilskudsfoder, hvilket også løste problemerne med halebid og øresutten.

Ofte kan det betale sig at få lavet et specielt tilskudsfoder, frem for et standard tilskudsfoder, hvor det er nødvendigt at øge iblandingen for at tilgodese manglende næringsstoffer, så vær opmærksom på hvordan dine blandinger er optimeret.

Fakta:
Problemerne ved at anvende gennemsnitsanalyser for korn i foderblandinger opstår, når et høstår pludselig afviger mht. fosfor- eller proteinindhold. Hvis dette er tilfældet, kan problemet løses her og nu ved at hæve tildelingen af tilskudsfoder, hvilket har været relevant i 2009-2010. Hvis problemet skal løses optimalt, skal tilskudsfoderet være optimeret ud fra analyser for indeværende høstår.