Nye regler skal nedbringe sygefravær
Folketinget har vedtaget en række ændringer i sygedagpengeloven. Teamchef Ole H. Borring, Familiejura LandboSyd, gennemgår her de væsentligste ændringer.
Sygedagpengeloven er ændret på nogle områder. Visse ændringer er allerede trådt i kraft, mens andre får virkning her kort ind i det nye år.
Det sker i bestræbelserne på at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked, der hver dag er ramt af cirka 150.000 sygemeldinger.
Også landbruget rammes selvsagt dagligt af sygemeldinger. Og ifølge teamchef Ole H. Borring, Familiejura LandboSyd, er det særligt ændringer i forhold til fraværssamtaler, mulighedserklæringer og justering i adgang til sygedagpenge og refusion, der er interessante.
- Ændringerne indebærer bl.a., at der er indført nye regler om afholdelse af fraværssamtaler og nye regler om udarbejdelse af fastholdelsesplaner for sygemeldte medarbejdere. Og det skal man være opmærksom på, pointerer Ole H. Borring, der naturligvis er parat med rådgivning på området.
Mulighedserklæring
Et af de nye regelsæt er, at den hidtidige lægeerklæring om uarbejdsdygtighed er afløst af en ny mulighedserklæring. Det er sket med virkning fra 5. oktober 2009.
Ole H. Borring forklarer, at mulighedserklæringen består af to dele og skal fokusere på de muligheder, medarbejderen har for at udføre arbejdet på trods af sygdommen.
Den første del, der skal indeholde oplysninger om begrænsninger i arbejdsfunktioner og eventuelle skåneinitiativer, udfyldes af virksomhed og medarbejder i fællesskab.
Den anden del udfyldes af lægen på baggrund af en samtale med medarbejderen. Lægen giver sin vurdering af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af tilpasning af arbejdet og fravær.
Ledelsesretten
Ole H. Borring gør i øvrigt opmærksom på, at man som arbejdsgiver har ledelsesretten på sin virksomhed. Det betyder bl.a., at man har ret til at indkalde sine ansatte til samtaler om sygefravær. Som ansat er man forpligtet til at møde op, med mindre sygdom forhindrer dette.
- Det er nu lovbestemt, at man kan og må kontakte en syg medarbejder. Og det er væsentligt at pointere, siger teamchefen.
Han gør ligeledes opmærksom på, at man som arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring på et hvilken som helst tidspunkt i sygeforløbet.
Man kan desuden altid kræve en skriftlig sygemelding af medarbejderen, eller anmode om en varighedsattest eller anden skriftlig dokumentation fra lægen, for lovligt forfald.
Personlig samtale
Ifølge de nye regler er det også således, at sygemeldte medarbejdere efter årsskiftet kan indkaldes til en personlig samtale senest fire uger efter første fraværsdag. Dette gælder dog ikke medarbejdere, der er i opsagt stilling og skal fratræde inden for 8 uger efter, de er blevet sygemeldt.
Bestemmelsen om fraværssamtaler træder i kraft for sygemeldinger, der påbegyndes den 4. januar 2010 eller senere.
Ole H. Borring forklarer, at formålet med samtalen er at belyse, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage på arbejde.
Fastholdelsesplan
Med virkning for sygemeldinger fra den 4. januar 2010 kan en sygemeldt medarbejder også anmode virksomheden om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis den pågældende ikke forventes at genoptage arbejdet inden for 8 uger fra 1. fraværsdag.
Anmodningen kan fremsættes når som helst i sygeforløbet, men virksomheden kan afvise at udarbejde planen, hvis man vurderer, at der ikke er behov for det.
Udarbejdes der en fastholdelsesplan, skal medarbejderen medbringe den til den første opfølgningssamtale hos kommunen.
Justeringer i adgangen til sygedagpenge og refusion
- Efter de nugældende regler bortfalder retten til sygedagpenge – og dermed virksomhedens ret til refusion – hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning i sygedagpengesagen, f.eks. ved at nægte at deltage i opfølgningssamtaler eller ved at afvise behandling.
- Forinden dagpengeretten bortfalder, er kommunen forpligtet til at partshøre den sygemeldte, og med virkning fra 6. juli 2009 har kommunen i den forbindelse pligt til også at orientere virksomheden om det mulige bortfald af dagpenge.
Bestemmelsen om bortfald af sygedagpenge lempes med virkning fra 6. juli 2009 endvidere således, at udbetalingen af sygedagpenge – og dermed refusionen - kan genoptages, hvis den sygemeldte efterfølgende beslutter sig for alligevel at medvirke ved opfølgningen.
- Med virkning fra 6. juli 2009 udvides sygedagpengeperioden for bl.a. sygemeldte, der har nået folkepensionsalderen, fra 13 - til 26 uger.
Samtidig indføres der mulighed for, at kommunen kan forlænge den almindelige sygedagpengeperiode på 52 uger med op til 26 uger for sygemeldte, der afventer afklaring vedrørende fleksjob eller tilkendelse af førtidspension.
- Efter de nugældende regler kan en virksomhed, der udbetaler løn under sygdom til en delvist sygemeldt medarbejder, ikke få refusion for de timer, hvor medarbejderen er i stand til at arbejde, men hvor virksomheden ikke har ønsket at modtage den delvise arbejdsydelse.
- Med virkning fra 5. oktober 2009 fjernes denne begrænsning således, at virksomheden også i disse tilfælde vil modtage fuld refusion – også for de timer, hvor medarbejderen ellers ville kunne arbejde.
Ole H. Borring kan kontaktes på tlf. 74 36 50 40.
Mange syge danskere
- Hver dag er der 150.000 danskere, som ikke kommer på arbejde pga. sygefravær
- 60 % af de sygdomsramte er syge mere end 14 dage
- Hver 5. person, der er syg mere en ét år, ender på førtidspension
- De mange syge koster den danske stat 37 milliarder kroner årligt