Driftsøkonomikonsulent Jakob Ellegaard, LandboSyd, anbefaler, at mælkeproducenter bliver mere opmærksomme på, at teknikken ikke er ufejlbarlig, men skal overvåges nøje.

HYGIEJNE: Ved at indføre få faste daglige og ugentlige rutiner kunne mange mælkeproducenter undgå de pludseligt opståede problemer med kimtal.

Kimtallet i AMS-besætninger ligger generelt lidt højere end i konventionelle malkestalde. Samtidig har etablering af silotanke betydet en yderligere øget risiko for et for højt kimtal.

- Det er hos disse mælkeproducenter, vi ser en overrepræsentation af malkekvægsbesætninger, hvor man kan sige, at det høje kimtal virkelig koster. Kimtallet i AMS-anlæg ligger i et niveau på 3.000-15.000 kim/ml, mens tallet generelt er under 6.000 i konventionelle malkestalde, siger driftsøkonomikonsulent Jakob Ellegaard, LandboSyd, der dog tilføjer, at mælkekvaliteten er blevet bedre, siden de første AMS-anlæg blev taget i brug.

På Videncentret for Landbrug kan mælkekvalitetsrådgiver Bent Truelsen bekræfte, at man ikke nødvendigvis skal stole for meget på den moderne teknik og systemerne:

- Jeg var for nylig i en silotank for at tjekke den. Den var simpelthen ikke ordentlig tæt ved låge og pakninger. Det er selvfølgelig en kilde til kim. Samtidig bør man sikre sig bedre med en tankvagt, der reagerer, hvis temperaturen i tankmælken har været for høj i en periode, eller hvis temperaturen på vaskevandet er for lav, forklarer Bent Truelsen.

Rettidig omhu
Har man derfor en silotank, så bør man mindst en gang om ugen inspicere tankens indvendige flader, gennem mandelågen med en god lygte.

- Selvom mandehullet er lille eller sidder et dumt sted for eksempel på toppen, så er det vigtigt at få set efter, om en dyse er tilstoppet, eller en rørepropel er røget af eller lignende, siger Jakob Ellegaard.

I besætninger med AMS eller besætninger med uafhængig afhentning af mælken er grundighed ekstra vigtig. Her skal kun en lille fejl til at forvolde stor skade:

- En fejl, som at selve vaskeproceduren kommer til at foregå ved for lave temperaturer, kan skyldes en lille termostatfejl, men der kan også være tale om en grundlæggende underdimensionering af forsyningen af varmt vand til malkesystem og tank. Andre typiske fejl er, at dunkene med vaske- og desinfektionsmidler løber tomme, fordi en alarm ikke virker. Man kommer ikke uden om manuelle tjek, slår Bent Truelsen fast.

Penge i tanken
Der kan være mange penge at hente ved rettidig omhu. Et lavt kimtal er nemlig et af de steder, hvor selv meget små investeringer kommer stort tilbage. Leverer man for eksempel 2 mio. kg mælk om året, så vil et fradrag på 3 øre/kg mælk betyde et fradrag på cirka 60.000 kroner.

- En lille investering på 5.000 kroner på en indsats for at holde kimtallet nede og mælkekvaliteten i første klasse tjener sig lynhurtigt hjem. Man skal sætte prisen på en simpel føler eller anden form for elektronik i forhold til, hvad det koster at redde en 3. klasse i kimtal, siger Jakob Ellegaard.

Landmanden kan ikke regne med, at mælkekvalitetsrådgivningen reagerer som tidligere:

- Hvis man for nogle år tilbage havde dårlige tal, blev man kontaktet hurtigt. I dag sker det først, hvis man efter fem ud af seks gange har været over 30.000 i kimtal. Derfor skal man læse sin kontrolseddel igennem med det samme, den kommer fra analyse, siger Jakob Ellegaard.

"En lille investering på 5.000 kroner på en indsats for at holde kimtallet nede og mælkekvaliteten i første klasse tjener sig lynhurtigt hjem."

Jakob Ellegaard, driftsøkonomikonsulent, LandboSyd