GROVFODER: Det danske vejr viste sig fra den værste side, da der for nylig var grovfoderdag ved Hellevad. Alligevel mødte mange op for at høre om sidste års resultater og se dette års majs.

Uanset om man kom for at høre om konventionel dyrkning af kernemajs, økologisk majsdyrkning eller hvilke græssorter, der er bedst som efterafgrøde, var der noget at hente til den årlige grovfoderdag ved Hellevad.

Bag arrangementet stod de sønderjyske planteavlskontorer, DLF-Trifolium, Yara Danmark og Limagrain.

- Generelt er majsen i år mindst to uger bagud i forhold til 2007-2009, så mange har kriller i maven forud for den kommende høst, siger LandboSyds planteavlskonsulent Birgitte Popp Andersen, der blandt andet står for den økologiske rundvisning til posterne ude i marken.

En tradition
For mange er grovfoderdagen nærmest blevet en tradition, der flittigt bruges til at få svar og inspiration.

Intet skybrud kan stoppe en ivrig planteavlskonsulent. Birgitte Popp Andersen fortalte begejstret om resultater og udbytter for de forskellige sorter.

- Jeg lægger mærke til, hvilke sorter der lukker spidsen ordentligt, og så er jeg faktisk på udkig efter en sort, der ikke vælter og knækker, som min Saludo-majs gør, fortæller mælkeproducent Lars Peter Jensen, Hellevad.

Han driver Sofiegaards 200 hektar økologisk og er meget interesseret i de input planteavlskonsulenterne kan give:

- Men man burde nok have nogle rent økologiske forsøg, for det er ikke sikkert, at konventionelle brug har problemer med for eksempel Saludo.

Et svært år
Mens ét skybrud går mod horisonten for blot at lade et nyt komme ind, fortæller en uantastet Birgitte Popp Andersen med højt humør om majsens tørstof, selvom det i år ikke er noget at smile ad:

- Mellem 21,8 og 24,4 procent ligger vi på, og vi skal jo op på 30. 2400 majsvarmeenheder skal der til, men der går altså fjorten dage til tre uger, før det er nået. Problemet er selvfølgelig, at hvis man kommer under ti grader, så sker der intet i majsen.

Økologerne har desuden et særligt problem. De fik sået 14 dage senere end de konventionelle, og det må have givet færre sideskud, mener Birgitte Popp Andersen.

- Jeg tror, du har ret i din teori, lyder det fra en af de 25, der følger med rundt til posterne.

Følget stopper op ved sorten Kaspian, der er en af de absolut tidligste sorter. Selv om den ser ”rædderlig” ud, har den vist gode resultater i 2009 med et tørstofindhold på 1,09 kg ts/FE og en høj FK NDF på 61,6 procent.

Lars Peter Jensen, Sofiegaard, Hellevad, (blå jakke) lytter spændt på svarene. Han har selv oplevet problemer med sorten Saludo.

Majsbrand
Rundvisningen går videre til de middeltidlige og en snak om efterafgrøder, men ikke før der er kommenteret på en kolbe med majsbrand:

- Det er ikke noget, vi normalt ser i Sønderjylland. Majsbrand kan desværre overvintre i jorden i flere år, og det ser jo forfærdeligt ud.

 Men allerede før man vælger sorten, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser – især for økologer.

- Det er utroligt vigtigt, at man vælger store frø, der hurtigt kommer i gang. Jeg vil sige mindst 15 kilo. Og så SKAL de være koldtestet. Alt andet duer ikke, siger Birgitte Popp Andersen, og de drivvåde tilhørere nikker.

I alt deltog omkring 375 landmænd i grovfoderdagen vej Hellevad. På www.facebook.com/LandboSyd kan der findes flere billeder fra grovfoderdagen. Se forsøgsresultater her.