Intensiv debat om Grøn Vækst

- Vi udelukker ingen af de konstruktive forslag, der er kommet her i aften, konkluderede formand Mogens Dall på tirsdagens generalforsamling. Her fik regeringens miljøstramninger mange hårde ord med på vejen.

Hent Mogens Dalls debatoplæg her

- Vi udelukker ikke noget. Nu tager jeg og bestyrelsen de mange konstruktive forslag og idéer med hjem. Jeg kan ikke stå her og love jer noget. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at leve op til jeres forventninger.

Sådan afrundede LandboSyd’s formand, Mogens Dall, en lang debat om regeringens Grøn Vækst og kommende vandplaner på LandboSyd’s generalforsamling tirsdag aften på Gråsten Landbrugsskole.

En debat, der fik et tocifret antal mødedeltagere op af stolene for at debattere og komme med idéer og forslag til, hvordan LandboSyd og landbrugets øvrige organisationer skal takle Grøn Vækst og vandplaner.

Mange frustrationer

Debatten blandt de cirka 280 fremmødt afslørede klart, at frustrationerne over regeringens varslede grønne vækst-tiltag er massive.

Debatten viste samtidig, at der er mange forskellige holdninger til, hvad der skal gøres fra LandboSyd’s side.

- Personligt er jeg parat til snart sagt hvad som helst. Spærre broer, pløje veje op og blokere dem og lignende ting. Ikke som det første. Men hvis vi ikke kan komme igennem med vore synspunkter på anden vis, er jeg klar.

Der er opstillet regnestykker i milliardklassen her i aften. Men regnestykket er langt dårligere. For planerne betyder, at vore ejendommes værdi reduceres til nul og niks, lød det fra Holger Iversen, der åbnede debatten fra salen.

Stormøde?

Søren Jensen vurderede, at et samarbejde mellem landboforeningerne, der dækker den jyske side af Lillebælt, hvor Grøn Vækst og vandplanerne vil ramme først, bør afprøves.

Og en model kunne være et fælles stormøde.

- Det er et konstruktivt forslag. Vi skal gå efter den intelligente model. Vi skal gøre det klogt, hvis vi skal lave markante tiltag, pointerede formand Mogens Dall.

Jeg tror f.eks. også meget på en model, hvor vi trækker staten gennem hele den juridiske mølle. Vi skal efterprøve, om staten i det hele taget har lov til at gøre, hvad den siger den vil overfor os landmænd med sin Grøn Vækst-plan.

I Landbrug & Fødevarer arbejdes der på en sådan juridisk efterprøvning. Og vi er indkaldt til et ekstraordinært landsformandsmøde med dét punkt på dagsordenen.

Jeg tror ikke mindst på modellen, fordi man i en retssal kan argumentere på fakta, uden at der går politik i sagerne. Det er måske det eneste forum, hvor vi kan få lov til at bruge vore argumenter, som vi har nok af, pointerede Mogens Dall.

Supplement til L&F

Samtidig er den nye forening Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug ifølge Mogens Dall et godt supplement til Landbrug & Fødevarer.

- Foreningen vil også gå rettens vej. Og jeg ser det sådan, at vi med Landbrug & Fødevarer og Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug har to skud i bøssen i stedet for ét. Og det er kun en fordel.

Om I vil bakke den nye forening op, er jeres suveræne afgørelse, pointerede formanden.

Sig fra!

Peder Damgaard, der som forstander på Gråsten Landbrugsskole, var med til at skabe fine rammer om generalforsamlingen, havde svært ved at se, at de politiske rammer omkring landbruget er i orden.

Og han vurderede ikke, at rettens vej er farbar i relation til Grøn Vækst i den aktuelle situation.

- Det har vi ikke tid til. Vi har helt urimelige konkurrencevilkår. Vi skal melde ud, at vi ikke vil forhandle. At vi ikke vil ha’ den almisse, som man forsøger at give os med lettelse i jordskatterne. Det er intet imod, hvad Grøn Vækst kommer til at koste os. Vi skal sige helt klart fra, fastslog Peder Damgaard.

Claus Pedersen lå på linje.
- Vi skal samlet melde ud: Nu gider vi ikke mere!

Lad os aflevere nøglerne til vore ejendomme i en fælles protestaktion. Og er det ikke nok, er jeg Holger Iversen parat med opbakning til mere hårde metoder, sagde han blandt andet.

Axelborgs gennemslagskraft

Thorkild Fink rettede sit skyts indad i landbrugets egne rækker, nemlig mod Landbrug & Fødevarer.

- Det er uheldigt, at vi ikke kan forklare os. Skal vi af med den nye formand, Michael Brockenhuus-Schack?

Vi har i hvert fald ikke været gode nok til at forklare os. Grøn Vækst er helt håbløs. Det er ikke gået op for befolkningen. Og dårligt nok for landmændene.

Det er trist, at Axelborg ikke varetager vore interesser. Det er altså nu, det gælder, fastslog Thorkild Fink.

Opbakning til L&F-formand

Mogens Dall understregede i sit svar, at han bakker op om Michael Brockenhuus-Schack.

- Vi skal alle bakke ham op. Han gør et meget stort stykke arbejde. Men vi skal hjælpe ham. Alle sammen. Jeg tager vores forslag og idéer med til ham. Og jeg tror altså, at vi skal bruge kræfter og ressourcer på at grave i juraen omkring Grøn Vækst.

Men der kan samtidig laves mange andre tiltag sideløbende, understregede formanden.

Grønne BZ’ere

Hans Peter Steffensen pointerede fra salen, at der er behov for at skabe opmærksomhed omkring Grøn Vækst, vandplanerne og planernes følger for landbruget.

- Lad os besætte Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Stille og roligt. Men lad os prøve. Det vil skabe opmærksomhed og debat.

Også det forslag blev noteret i formandens lommebog, forsikrede han fra talerstolen.

Knud Jørgen Lei, bestyrelsesmedlem i LandboSyd, ville ikke afvise opbakning til et stormøde om Grøn Vækst, som har været diskuteret i landbrugskredse i længere tid.

- Det er bare ikke nok. Vi skal alle i gang. Vi skal stå sammen. Vi skal have sat ansigter på, hvad det her indebærer.

Ingen kan forholde sig til, at noget koster 2 milliarder kroner, eller nogle tusinde kroner pr. hektar jord. Vi skal have skæbnerne frem – vi skal have sat ansigter på. Vi skal bruge så mange virkemidler som overhovedet muligt, sagde han.

Mogens Dall erklærede sig enig, og forsikrede, at også disse idéer vil blive bragt videre til Axelborg.

- Men det ville i grunden være langt nemmere at flytte grænsen op til Kongeåen, så vi kunne få tyske rammebetingelser, sagde Mogens Dall, hvilket fik hele salen til at bryde ud i spontan latter.

Mange års skader

Hans Jørgen Hansen pointerede i sit indlæg, at problemerne i landbruget ikke skyldes Grøn Vækst alene. De seneste 10 år har samfundet nemlig taget af landbrugets råderet og bevægelsesfrihed – bid for bid.

- Vi skal ikke være glade, blot vi slipper for Grøn Vækst. De vilkår, vi har i dag, er utålelige og urimelige. Vi beskæftiger 150.000 i fødevaresektoren. Det giver rundt regnet en skattebetaling på 1,5 milliarder kroner – om måneden. Det er langt mere end de lettelser i jordskatterne, der debatteres, pointerede han.

Jens Peter Kaad var enig og pointerede, at landbruget gennem en årrække har været alt for defensive.

- Michael Brockenhuus-Schack er dygtig. Men spørgsmålet er, om han som formand for Landbrug & Fødevarer er offensiv nok. Og er direktør i Landbrug & Fødevarer, Carl Aage Dahl, også den mand, der virkelig kan tale vores sag offensivt?

Og hvad med vores mediestrategi i organisationen? Noget skal gøres anderledes. Danskerne fremstår nærmest som vores værste fjende. Men vi skal via medierne ind i danskernes stuer. Jeg tror, det er den vej, vi skal gå.

Og så ser jeg egentlig den her nye organisation Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug som et sygdomstegn for vores egen organisation. Men der er desværre nok brug for den lige nu, lød det fra den tidligere LandboSyd-formand.

Brug for udskiftning?

En anden tidligere LandboSyd-formand, Henrik J. Enderlein, erklærede sig enig med Jens Peter Kaad.

- Vi må stille spørgsmålet: Er opbakningen til Michael Brockenhuus-Schack god nok?

Det er efterhånden de samme mennesker, som har siddet i baglandet og rådgivet de folkevalgte i vores organisationer i årevis. Er det rigtigt? Og er det godt nok?

Det eneste, som kan hjælpe os, er, at vi formår at vinde opinionen og befolkningens opbakning, pointerede Henrik J. Enderlein.

For ringe!

Mogens Dall sammenfattede i sine svar til en række af indlæggene, at han synes, det er tankevækkende, at LandboSyd som en relativt lille organisation flere gange har fremlagt tal vedr. Grøn Vækst, som har overrasket internt i landbrugets egne rækker.

- Det er da for ringe! Og det er også det, jeg hører fra jer. At der er meget, der kan og skal gøres bedre. Ikke mindst på mediefronten.

Den holdning bakkede Holger Iversen op.

- Vi får et blad, der hedder FoodCulture. Jeg har ringet til København og fået at vide, at det er landbrugets talerør overfor politikerne. Bladet er ikke til noget som helst. Der står intet i det, vi kan bruge. Intet som helst om Grøn Vækst og ting, som betyder noget for os. Lad os få det væk!

Borgerlige frustrationer

Flere benyttede også aftenen til at lufte deres frustrationer over, at det er en borgerlig regering, der lancerer Grøn Vækst-planerne.

Flere var samtidig inde på, at landbrugets traditionelle opbakning til partierne Venstre og Konservative måske ikke vægter meget. Men i dagens Danmark ligger der måske de fire mandater gemt på landet, som kan afgøre, hvem der får regeringsmagten efter næste valg.

Derfor spiller stemmerne på landet fortsat en faktor, det kan være farlig at undervurdere, påpegede flere. Og melder landmændene sig kollektivt ud af de borgerlige partier, giver det medieomtale – helt gratis.

Tanken om en kollektiv udmeldelse af Venstre og Konservative faldt dog ikke i god jord hos Claus Jørgensen.

- Det er helt misforstået. Hvis vi skal have indflydelse, skal der være endnu flere, der melder sig ind i partierne. Det er sådan, man får indflydelse. Vi skal forklare os – igen og igen og igen. Vi skal påvirke de lokale folkevalgte, der sidder på Christiansborg, pointerede Claus Jørgensen.

- Det har vi bare ikke tid til, lød et svar fra salen.

Sammenhold er nødvendigt

Og så bød Tøge Tychsen ind med et par erfaringer fra de sene 1970’ere, hvor landbruget også var parat til at aktionere mod lovgiverne i København.

- Min erfaring fra dengang er, at det virkelig kræver sammenhold, hvis man vil aktionere. Flere sagde efter vores aktioner dengang, at det ville de ikke igen.

Mit råd til jer aktive landmænd skal derfor være, at I skal være meget enige, og I skal stå sammen, hvis noget skal stables på benene, lød det fra den nu tidligere aktive landmand.