MILJØ: Når landmænd får en miljøgodkendelse, er en af betingelserne, at der skal reduceres i udledningen af ammoniak. En effektiv og billig metode som anvendes til reduktion af ammoniakfordampning fra svinebesætninger er at reducere råproteinindholdet i foderet.

Et godt instrument til at overholde kravene om ammoniakreduktion i miljøgodkendelsen er ved at reducere råproteinindholdet i foderet.

- Hvis man ønsker at reducere ammoniakudledningen på denne måde, er det vigtigt, at man har et foderanlæg, der kan håndtere flere foderblandinger. Muligheden for at kunne skifte mellem flere blandinger er nemlig vigtig, hvis man vil reducere råproteinniveauet mest muligt til især søer og slagtesvin, siger miljørådgiver Lene Alnor.

Lene Alnor sidder i LandboSyds miljøafdeling, men har en fortid som svinerådgivningskonsulent gennem mange år.

Lene Alnor, der har en fortid som svineproduktionskonsulent, sidder i LandboSyds miljøafdeling, hvor hun blandt andet rådgiver om brugen af reduceret råprotein i foderet som et af virkemidlerne til at opnå en reduktion i ammoniakfordampning.

Foderprisen
Reduktion af ammoniakfordampning gennem foderet er dog blandt andet begrænset af hensynet til foderprisen.

- Hvis man går meget langt ned i råprotein, så er man nødt til at vælge dyre råvarer og tilsætte flere syntetiske aminosyrer, og det koster, siger Lene Alnor.

Hos søerne anslår miljørådgiveren, at balancepunktet ligger omkring 133 g råprotein/FE:

- Det kan de fleste komme ned på uden, at det koster ekstra, hvis der anvendes både en drægtighedsblanding og en diegivningsblanding. Men det er samtidig vigtigt, at man har styr på foderforbruget, da en reduktion i råprotein ikke må modsvares af en stigning i foderforbruget, forklarer Lene Alnor.

I miljøgodkendelsen beregnes nemlig en korrektionsfaktor, som både er afhængig af råproteinindholdet i foderet, foderbruget, antallet af fravænnede grise og fravænningsvægten. Som det ses af tabellen, kan et højt foderforbrug nemlig let ødelægge effekten af at reducere i indholdet af råprotein.

Dokumentation
Ved at anvende et reduceret indhold af råprotein i foderet som virkemiddel til ammoniakreduktion i ansøgningen vil der i miljøgodkendelsen blive stillet vilkår om at en vis korrektionsfaktor overholdes. Det stilles imidlertid store krav til dokumentationen, og det er blandt andet her, miljørådgiveren kommer ind i billedet:

- I første omgang regner jeg hele sagen igennem, inden ansøgningen sendes ind. Kan kravene i godkendelsen overholdes ved foderkorrektion alene, eller skal der også foretages andre tiltag som eksempelvis etablering af gyllekøling? Det kan også være, at man skal ind over for eksempel luftrensning eller gylleforsuring.

Miljørådgiveren vurderer hver sag individuelt, og hvis foderkorrektion anvendes, tages der som regel udgangspunkt i besætningens nuværende produktionstal, eller også tages der en grundig samtale om andre forudsætninger. For at dokumentere at korrektionsfaktoren kan overholdes efterfølgende ved tilsyn, når miljøgodkendelsen er taget i brug, skal der udarbejdes præcise oversigter over foderforbrug, vægt ved fravænning og antal fravænnede grise eksempelvis ved hjælp af E-kontroller, og indholdet af råprotein i foderet skal dokumenteres i form af indlægssedler.

- Det er vigtigt, at der er styr på dokumentationen. Derfor har vi også netop udarbejdet en mappe, hvor man kan opbevare alle de forskellige former for dokumentation. Det letter landmandens byrde, når kommunen kommer på tilsyn for at vurdere, om han overholder vilkårene for miljøgodkendelsen, siger Lene Alnor.

Tabel 1: Betydningen af forskellige faktorer på korrektionsfaktoren