ALDERDOM: Pensionsopsparing er den bedste måde at sikre sine penge mod kreditorer og er en sikkerhed for en fornuftig alderdom. Alt for mange landmænd tror, at de har en fornuftig sikkerhed i egenkapitalen. De tager fejl, og nogle fortryder det bitterligt, når de går ud af erhvervet, mener pensionsrådgiver hos LandboSyd.

Mange går og glæder sig til pensionen. Så skal verden sådan rigtig opleves, for så har man tid – børnene er for længst fløjet, og ejendommen er måske allerede solgt.

- Men hov – hvordan var det lige med pensionen? Rigtig mange landmænd tror, at deres egenkapital kan give dem en god alderdom, men den er ikke kreditorbeskyttet og har vist sig at være ganske flygtig. Så det er falsk tryghed, advarer Ole Borring, der er pensionsrådgiver og teamchef for familie- og socialjura hos LandboSyd.

Ifølge Ole Borring bør man sammensætte en fremtidig pension ud fra værdi i fast ejendom, pensionsopsparing og de til enhver tid værende offentlige ydelser.

- Man skal bestemt ikke lægge alle sine æg i en kurv. Så er risikoen for stor. Og de offentlige ydelser kender vi ikke størrelsen af i fremtiden. Og da egenkapitalen overhovedet ikke er kreditorbeskyttet og samtidig ikke af en sikker størrelse, så ved man reelt ikke, hvad man har til sig selv, når man skal pensioneres, hvis man kun satser på sin egenkapital, siger Ole Borring.

Ole Borring mener, at alt for mange dropper pensionsopsparing på grund af dårlig likviditet.

Kroner eller ej
Tilbage står altså pensionsopsparingerne, der er urørlige for kreditorer og samtidig giver skattefradrag. Alligevel kan det være svært at komme igennem med argumentet om at spare op, samtidig med at økonomien i bedriften måske ikke strutter med likvider.

- Rigtig mange landmænd spørger, hvor de skal tage pengene fra til pensionsopsparing? De har ingen likviditet. Men jeg kan kun sige, at de så må lave en pensionsordning, der forpligter eventuelt i ens egen bank. Hører man til dem, der har store afdrag i virksomheden, så bør der gives plads til at sætte ind på pensionen, forklarer Ole Borring.

Hans kontante melding skyldes blandt andet, at han har set skriften på væggen. Fremtiden byder ikke på flere ydelser fra det offentligt – tværtimod.

- På den lange bane kommer der meget mere brugerbetaling. Mens man arbejder, skal man spørge sig selv, om man vil leve et fattigmandsliv som gammel eller have råd til at leve. Hvis man vil det sidste, skal man have råd til at betale for noget af velfærden selv, mener Ole Borring.

Hvornår nok?
Men hvilken pensionsform skal man så vælge? Skal det være ratepension, kapitalpension eller livrente? Ifølge Ole Borring skal man vælge en kombination af opsparingsformerne, som man finder sammen med sin pensionsrådgiver, fordi hver persons økonomi er forskellig.

- Kort kan man sige, at ratepensionen giver fradrag i topskatten her og nu. Men det er jo så kun relevant, hvis man hører til den gruppe, der betaler den høje skat. Man kan dog højst sætte 100.000 kroner ind. Udbetalingen falder i rater efter pensioneringen, forklarer Ole Borring.

Selvstændige erhvervsdrivende har dog frem til 2014 mulighed for at indsætte op til 30 procent af virksomhedens resultat før renter ind på ratepensionen.

Dyr gæld
Hvis man ved, at man på pensionsdagen vil have en stor klat dyr gæld, så kan det være fornuftigt at have en portion kapitalpension, der kommer til udbetaling. Men penge, der sættes ind på kapitalpensionen, giver kun fradrag i bundskatten. Så igen afhænger det helt af ens aktuelle og sandsynlige fremtidige situation, hvad man bør vælge. Livrenten er også en mulighed, eksempelvis hvis man vil sikre sin efterladte i årene efter, at man er død.

- Som jeg ser det, så skal der ved pensionering stå fem millioner kroner per person til perioden, der følger efter – det vil sige til de næste tyve år. Beløbet er sammensat af de værdier, man er i besiddelse af, og det man kan få i folkepension. Det er 250.000 kroner per år, og hvis man regner på det, så er det slet ikke for meget, slår Ole Borring fast.

Ole Borring opfordrer alle til at kigge på pensionsopsparingerne i tide, da de jo som bekendt kan blive præmiefrie for både forsikringsdelen og opsparingsdelen i tilfælde af uarbejdsdygtighed ud over tre måneder.

- Man skal tænke sig om i tide. Der ingen til at hjælpe, når man først er syg eller invalid. Det er nu, man skal ringe til pensionsrådgiveren, siger Ole Borring.

Rigtig mange landmænd tror, at deres egenkapital kan give dem en god alderdom, men den er ikke kreditorbeskyttet og har vist sig at være ganske flygtig. Så det er falsk tryghed.

Ole Borring, LandboSyd

Pensionsarrangement den 30. november

Tirsdag den 30. november er der fra klokken 19.00 og tre timer frem fokus på pensionering hos LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa. Tilmelding til LandboSyd på 74 36 50 00 senest den 25. november. Fokusområder bliver:

Fra arbejdsliv til pensionisttilværelse
Hvilke ydelser vil der være i fremtiden
Hvordan sikrer jeg min alderdom
Hvordan er jeg stillet
Testamente

LandboSyds pensionsrådgiver og jurist vil sammen med juridisk konsulent Kirsten Balle, ASE og fortælle om pensionsopsparing og efterløn. Arrangementet sluttes af med et foredrag af forhenværende gårdejer Gert Karkov, der vil fortælle om tiden efter arbejdslivet.

Fordele ved pensionsopsparing:

• Større afkast af opsparing end i virksomhedsordningen, fordi der må investeres i aktier og investeringsbeviser
• Kreditorbeskyttelse
• Afkast beskattes ”kun” med 15 procent
• Mulighed for at tilgodese enkeltarvinger
• Lette generationsskifte, idet der ligger færre penge i virksomhedsdelen.
• Indestående udbetales mod 40 procent afgift ved død.
• Pengetank der vokser op ved siden af virksomheden