Log på Kontakt Oversigt Forside
Ny tilskudspulje til miljøteknologi 

Ny tilskudspulje til miljøteknologi..

Der er netop blevet offentliggjort, at der her i foråret kommer en tilskudspulje i Region Syddanmark og Region Sjælland. Der er afsat 56 millioner i denne ordning og det forventes at tilskudssatsen vil være 40 %.

Den nye pulje kan søges til investeringer, der kan bidrage til en mindre belastning af natur, miljø, klima. Det kan for eksempel være i biogasanlæg, pesticidreduktion i form af GPS-udstyr og forbedrede sprøjteteknologier. solfangere/celler, klimavenlige dyrkningssystemer, samt tiltag, der forbedrer arbejdsmiljøet i landbruget og gartneriet.

Landdistriktskonsulent Kristian Andersen LandboSyd forventer, at ansøgningsfristen bliver kort, derfor anbefaler han, at interesserede henvender sig allerede nu, så alle interesserede kan få lavet en ansøgning, da der kun kommer en ansøgningsrunde.

"Vi vil med ordningen fremme projekter, der både kan skabe vækst i landbruget, gartneriet og samtidig forbedrer miljøet. I begyndelsen af det nye år kommer regeringens udspil Grøn Vækst, der netop vil styrke samspillet mellem en konkurrencedygtig landbrugssektor og natur, klima og miljø," siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Der vil være ansøgningsfrist i løbet af foråret, og der vil kun være en ansøgningsrunde.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Landdistriktskonsulent Kristian Andersen 74365111 eller kra@landbosyd.dk

Publiceringsdato: 08-01-2009
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: