Log på Kontakt Oversigt Forside
Sprogkursus med fokus på dine og dine ansattes behov 

Sprogkursus med fokus på dine og dine ansattes behov

Kom og påvirk indholdet i et nyt sprogkursus. Og hør samtidig mere om faglig og social integration af dine udenlandske medarbejdere på informationsaften, hvor jeres ønsker og idéer er omdrejningspunktet.

Udenlandske ansatte udgør en stadig vigtigere ressource for landbruget. Derfor er medarbejdernes integration, sprogkundskaber samt deres faglige og sociale engagement i Danmark af afgørende betydning.

LandboSyd sætter nu yderligere fokus på de udenlandske ansattes forhold – det gælder både i og uden for arbejdstid.

Startskuddet lyder onsdag den 10. juni kl. 19.30, hvor man hos LandboSyd kan deltage i en informationsaften med hovedvægten på sprog samt faglig og social integration.

- Vi har fået tildelt projektmidler, så det er muligt at tilrettelægge et specialdesignet sprogkursus. Dette kursus vil vi blandt andet informere om. Og vi vil bruge aftenen til, at spore os ind på de ønsker arbejdsgivere, driftsledere og udenlandske ansatte har til sprogkurset – f.eks. om der skal lægges særlig vægt på det landbrugsfaglige sprog i kurset.

Derfor er mødet tilrettelagt, så man har rig mulighed for at påvirke indholdet. Og alle er meget velkomne på mødet, der er gratis, fortæller Kirsten B. Nielsen, HR-konsulent hos LandboSyd.

I løbet af aftenen vil der være oplæg fra Sprogskolen, og der vil samtidig være indlæg om lokale fritidstilbud, der henvender sig til udenlandske medarbejdere, samt indlæg fra LandboSyd-konsulenter.

Seneste tilmelding er mandag den 8. juni til LandboSyd
på tlf. 74 36 50 00.

LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: