Arveloven giver nye muligheder

Den 1. januar 2008 trådte den nye arvelov i kraft. Loven har blandt andet styrket ægtefællens retsstilling og givet samlevere mulighed for at arve hinanden. LandboSyds jurist Kristian Nørr Olsen fortæller her om nogle af de nye muligheder, arveloven har åbnet op for.

Familiejura berører alle - uanset om man er gift, samlevende eller enlig uden børn. Familiejuraen regulerer vores personlige formueforhold og kan dermed også få stor betydning for vores eget liv samt for vores efterkommeres tilværelse.

Hvis ikke, man er opmærksom på, at arveloven ikke altid er tilstrækkelig til at sikre de efterladte, kan de efterladte komme til at stå i en meget uheldig situation.

- Selvom arveloven ikke i sig selv er tilstrækkelig til at sikre hinanden, indeholder arveloven, der trådte i kraft 1. januar 2008, en række muligheder for at oprette testamente, som kan optimere forholdene, forklarer LandboSyds jurist Kristian Nørr Olsen.

Fordel for ægtefælle

De nye regler har bl.a. medført, at ægtefællen nu arver ½ - mod tidligere 1/3 - når der er livsarvinger. Samtidig er tvangsarven for livsarvingerne nedsat til ¼ - mod tidligere ½. Tvangsarven er den arv, der ikke kan tages fra arvingen ved testamente.

- Disse nye regler bevirker, at ægtefæller med fordel kan oprette et testamente, hvor de begunstiger hinanden mest muligt, således at børnene kun modtager deres tvangsarv. På den måde kan ægtefæller sikre, at livsarvingerne kun får 1/8 af dødsboet. Den længstlevende ægtefælle har på den måde bedre muligheder for at blive i huset eller fortsætte driften af virksomheden, når der ikke skal udredes så meget i arv til livsarvingerne, forklarer juristen.

Hvis ægtefællerne kombinerer et gensidigt testamente med en ægtepagt om særeje, vil den længstlevende ægtefælle kunne overtage 31/32 af den samlede formue.

Tilgodese én arving

I relation til generationsskifte af virksomheden til en søn eller datter har den nye arvelov også givet bedre mulighed for at tilgodese en enkelt arving ved testamente.

- Én arving kan nu tilgodeses, således at øvrige arvinger kun får deres tvangsarv på ¼. Endvidere kan tvangsarven i store boer begrænses til 1 mio. kr. og dermed under ¼.

Samtidig kan det bestemmes i testamentet, at de øvrige tvangsarvinger skal have deres arv som et kontant beløb. Dermed afskæres disse arvinger fra at få deres arv som en del af gården eksempelvis, nævner Kristian Nørr Olsen.

Arv hinanden uden ægteskab

Som noget helt nyt kan samlevere nu oprette et såkaldt udvidet ”samlevertestamente” og derved opnå at arve hinanden, som var de ægtefæller.

- Det er dog vigtigt at understrege, at samlevere kun opnår denne retsstilling ved at oprette et testamente, og at de altså ikke har en arveret efter arveloven. Testamentet kan oprettes og er gyldigt, hvis en række betingelser er opfyldte, forklarer juristen.

Samleverne skal blandt andet på tidspunktet for den førstafdøde samlevers død leve sammen på fælles bopæl og have levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år. Hvis samleverne ventede sig, havde eller havde haft et fælles barn, er der ikke noget krav om to års samliv.

Enlige skal være opmærksomme

Kristian Nørr Olsen gør i øvrigt opmærksom på, at enlige skal være opmærksomme på, om deres formue skal fordeles i overensstemmelse med arvelovens regler.

- Har man ingen livsarvinger og ikke oprettet testamente, er det ens forældre, søskende, bedsteforældre eller deres børn i nævnte rækkefølge, der arver, forklarer han.

Hvis man ønsker at tilgodese nogle af disse arvinger på de andres bekostning, eller hvis man ønsker en anden fordeling, skal man oprette et testamente.

- Rigtig mange mennesker har formentlig behov for at oprette et testamente for at få optimeret deres forhold således, at arven efter dem bliver fordelt, som de reelt ønsker det. Derfor anbefales det, at man overvejer, om man selv eller ens efterladte er sikret godt nok, slutter Kristian Nørr Olsen.

Yderligere oplysninger: Kristian Nørr Olsen,
LandboSyd, Tlf. 74 36 51 47.