Spændende og dygtig svineproducent viser gården frem
LandboSyd indbyder til bedriftsbesøg mandag den 22. juni kl. 19.30 ved Helle & Claus Hissel, Tumbøl. Helle og Claus driver en virkelig spændende bedrift med produktion af ca. 13000 slagtesvin, 180 ha planteavl og eget gårdbiogasanlæg.
Ejendommen var i starten af 2008 udsat for større brandskade og en stor del af driftsbygningerne står nu nyopført efter brand. Der er investeret i ny udleveringsstald, foderlade og administrationsbygning. På bedriften er topmoderne foderfremstillingsanlæg til fremstilling af foder til slagtesvinene.
På bedriften er tillige etableret biogasanlæg fra Lundby Biogas. Lundsby deltager med konsulent som også kan fortælle uddybende om anlægget, herunder de muligheder der er ved investering i gårdbiogas. Biogas er jo netop i stor fokus i disse år og her kan hentes erfaringer med biogasproduktion i praksis.
Konsulent fra firmaet Moderne Kornbehanding deltager og svarer på spørgsmål omkring etablering af eget korn og foderanlæg.
Ligeledes deltager konsulenter fra LandboSyd i bedriftsbesøget og temaerne udover biogas er bla. risikostyring, finansiering, egen foderproduktion, fokus på resultater mv.
Claus og Helle er tillige medejer af jord i Rumænien og har en vindmølle.
Besøgende vil se en topmoderne og flot udviklet landbrugsbedrift med flotte produktionstal. Landmænd vil på bedriftsbesøget få god inspiration til udvikling af egen bedrift.
Alle er velkommen
Hent programmet her