Grøn Vækst i forhold til miljøgodkendelserne

Regeringens og Dansk Folkeparti har netop indgået aftale om Grøn Vækst. Aftalen får betydning for de bedrifter, der ønsker at udvide eller ændre deres dyrehold. Aftalen indeholder både udfordringer og lempelser. Af udfordringer kan nævnes et skærpet krav til reduktionen af ammoniakfordampningen (fra de nuværende 25% til 30% fra 2011) samt skærpede krav til landmænd nær Natura 2000 områder.

Hvad angår lempelserne ser det nu endeligt ud til, at forligsparterne har lyttet til landbrugets ønske om at få etableringen af gyllebeholdere og ensilagepladser ud af miljøgodkendelsesordningen. Herunder anføres nogle af punkterne fra aftalen vedrørende sagsbehandlingstiden, arealkravet og udledning af ammoniak.

Sagsbehandlingstiden

Parterne noterer, at regeringen som led i Grøn Vækst i februar 2009 har indgået en mål- og rammeaftale med KL om hurtigere miljøgodkendelser. Aftalen skal sikre, at kommunerne fremover behandler ansøgningerne om miljøgodkendelser inden for faste, maksimale sagsbehandlingstider. Der er afsat godt 100 mio. kr. til at forbedre rammerne for sagsbehandlingen og bidrage til at aftalen overholdes. Aftalen indebærer, at sagspuklen skal være fjernet 1. oktober 2010. Der gøres

status over aftalen 1. oktober 2009.

Arealkrav og DE

• Ophævelse af grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være per bedrift (maksimalkravet for antal dyreenheder er i dag 950 dyreenheder per bedrift).
• Ophævelse af grænsen for, hvor mange hektar jord, en landmand maksimalt må eje (maksimalkravet for antal hektar er i dag 400 ha).
• Afskaffelse af kravet om, at 25-30 pct. af jorden skal ejes inden for husdyrbedriften (arealkravet).
• Ejerkravet lempes, således at der ikke længere lægges begrænsninger på, hvem der kan være medejer af et landbrug. Der stilles dog fortsat krav om, at landmanden i selskabet skal eje mindst 10 pct. af kapitalen og have bestemmende indflydelse i selskabet. Samtidigt fastholdes for selskabsejede bedrifter over 30 ha et krav om, at landmanden i selskabet skal forestå driften af ejendommen på selskabets vegne.?

Udledning af ammoniak

Indsatsen for at reducere ammoniakbelastningen yderligere skal sikre en bedre beskyttelse af sårbar natur og en styrkelse af den biologiske mangfoldighed. Med aftalen følges der op på den betydelige indsats, der siden 2001 er gennemført for at reducere ammoniakbelastningen fra husdyrbrug.

• Det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra husdyrbrug skærpes til 30 pct. i 2011, og der udarbejdes standardvilkår for den bedste anvendelige teknologi (BAT) (for alle relevante husdyrbrug over 250 dyreenheder).
• Fra 2012 erstattes det generelle ammoniakkrav af BAT-standardvilkår (for alle relevante husdyrbrug over 250 dyreenheder).
• Den specifikke ammoniakregulering ændres til et krav om maksimal totalbelastning for Natura 2000-natur (maksimal totalbelastning på 0,2-0,7 kg. N/ha afhængigt af antal husdyrbrug i nærheden) samt øvrige naturområder med bufferzonebeskyttelse i dag (maksimal totalbelastning på 1 kg. N/ha).
• For visse ikke-Natura 2000-naturtyper uden bufferzonebeskyttelse i dag udstedes der en statslig retningslinie om en maksimal merbelastning (maksimal merbelastning på 1 kg. N/ha).
• For at sikre hensynet til dyrevelfærden vil der fortsat være undtagelser fra ammoniakkravet for fx udegående husdyr og økologiske husdyrbrug, husdyr på dybstrøelse, fjerkræ og smågrise. Der indføres samtidig en vis fleksibilitet i forbindelse med modernisering af staldteknologi, hvis denne sker med henblik på at tilgodese dyrevelfærden.
• Parterne fremlægger forslag til revision af husdyrgodkendelsesloven i 2009, herunder bl.a. undtagelse af ensilageplads og gødningsopbevaring fra godkendelsespligt, undtagelse af ændringer, der ikke indebærer flere dyreenheder, gennemførelse af tiltag, så gylleudslip og dermed skader på miljø og natur begrænses samt øvrige ændringer som følge af Grøn Vækst.

Ønsker du supplerende information om aftalen er du naturligvis velkommen til at kontakte miljøafdelingen hos LandboSyd, tlf. 74365000.