Foderkontrakter
Læs og forstå det med småt, og stil dine egne krav
Af Christina Fensholt-Hansen
Indenfor de sidste par år er der sket meget på fodermarkedet. Der er bl.a. kommet meget større udsving i råvarepriserne, og dermed også i den pris som landmanden skal betale, uanset om der er tale om råvarer eller foderblandinger. Derfor er både foderstoffirmaer og landmænd begyndt at læse det med småt i kontrakten og håndhæve det. Dette har givet anledning til uenigheder der til tider er endt i retten. Disse uenigheder, og evt. retssager, er der ingen der har gavn af, derfor er det på tide, at se på de kontrakter der indgås landmænd og foderstoffer imellem.
De ting der har givet de største problemer er:
· Hvornår er der indgået en aftale?
· Mængde vs. periode
herunder hvordan håndteres evt. restmængder
Hvornår er der indgået en kontrakt?
Ofte har der været lavet mundtlige aftaler, og det er ganske rigtigt hævdet, at en sådan er lige så gældende som en skriftlig. Dog er det meget svært at bevise hvad der er aftalt, hvis der opstår uenighed hen af vejen. Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre alle parter til, at alle aftaler følges op af en skriftlig aftale, hvor alle handlens forhold er skrevet op.
En del foderstoffirmaer bruger at sende en ordrebekræftelse ud til landmanden, når firmaet mener at der er indgået en aftale. Dette er for så vidt ganske udmærket, såfremt køber og sælger er enige om at handlen er indgået, men der er set en del tilfælde, hvor landmanden ikke mener at have indgået en aftale.
Den eneste sikre måde at undgå disse uenigheder er, at al handel afsluttes med en kontrakt der er underskrevet af begge parter, og begge parter har et eksemplar af hele aftalen, også de salgs- og leveringsbetingelser der ofte henvises til i kontrakten.
Det er så op til den enkelte at læse, forstå og acceptere eller afslå alle betingelserne i kontrakten.
Husk det er oftest sælger der har lavet betingelserne, og derfor bør det ikke komme bag på nogle, at de fortrinsvis varetager sælgers interesse.
Mængde vs. Periode.
I de gode gamle dage (indtil 2007) har det været kutyme, at handlen dækkede det aktuelle forbrug i perioden. Prisudsvingene fra gammel til ny kontrakt var ofte så små, at man kunne snakke sig til rette. Siden er det dog blevet anderledes. Med udsving på op til 100 kr./100 kg foderblanding, har både køber og sælger stor interesse i at en evt. restmængde håndteres fornuftigt.
Som betingelserne er i dag, er det sælger der står med de bedste kort på hånden. Følgende er uddrag fra DAKOFO´s betingelser som, så godt som alle foderstoffirmaer, henviser til
”Alternativt er sælger berettiget til løbende at rette kontraktmængden i forhold til den manglende successive aftagelse.
Ved aftaleperiodens udløb, eller ved ophør med aftagelse forinden, kan sælger også vælge at betragte et restkvantum som annulleret, eller lade en restmængde forudfakturere køber (til den aftalte pris).
Der beregnes lagerleje af forudfakturerede mængder efter gældende takster. Oplysning herom kan rekvireres hos sælger.
Sælger er berettiget til at forlange differenceafregning af ikke aftagen mængde”
På dansk betyder det, at sælger i løbet af kontraktperioden, kan rette til i den aftalte mængde, hvis der ikke aftages ens mængde hver måned. Hvis der er for meget ved kontrakten bestemmer sælger, om restmængden skal slettes, eller om køber skal købe den ved kontraktens udløb.
I praksis vil det sige, at hvis foderet er steget i pris i perioden slettes restmængden, og hvis det er faldet i pris skal det hele aftages.
Flere firmaer udtaler, at de ikke håndhæver det ovennævnte, så derfor bør det ikke være noget problem at få det slettet i hver enkelt kontrakt.
Udover de problemer der er med afvigelse i det beregnede kvantum, betyder ovennævnte også at en landmand der ophører med produktionen, f.eks. på grund af salg af ejendom eller brand, risikerer at få en efterregning fra foderleverandøren på den mængde, der er tilovers.
Det gælder for begge parter om at ramme det faktiske forbrug bedst muligt, men vi arbejder med levende dyr og en deraf følgende biologisk usikkerhed. Derfor bør der i alle kontrakter være en og kun én måde at håndtere retsmængder på, ligegyldigt om foderet er steget eller faldet i pris siden kontrakten blev indgået. Dette vil nogle gange være til fordel for landmanden og andre gange foderstoffirmaet, men sådan er det at drive virksomhed.
Set fra landmandens side er det ikke rimeligt at foderstoffirmaet har 3 muligheder for at spekulere i prisændringer, og landmanden bare skal rette ind til højre.
Den gode foderkontrakt
For at give landmanden bedre redskaber i handelssituationen, er der udviklet en tjekliste med de punkter, der typisk giver problemer. Denne tjekliste findes på www.infosvin.dk
På tjeklisten er der, udover de her nævnte punkter andre punkter, der bør drøftes inden aftalen indgås, samt en række forslag til rimelige løsninger, der tilgodeser både køber og sælgers interesser.
For at få en mere ligeværdig stilling i kontraktforholdet er det op til landmanden, at der som en del af kontraktforhandlingerne også inddrages tillæg til de betingelser, som man ikke finder rimelige. Herunder kvalitetskrav, prøveudtagning og hvordan man forholder sig, hvis der er mistanke om fejl i det leverede foder (reklamationssager).
Firmaernes standardkontrakter bør kun opfattes som udgangspunkt for forhandling om de konkrete forhold.
Din lokale svineproduktionsrådgiver er klar med rådgivning om dette emne, både i form af de konsulenter der er vant til at være med når handlen indgås, og i form af jurister der kender de juridiske spidsfindigheder i kontrakter mellem landmænd og foderstoffirmaer.
Husk at der er aftalefrihed i Danmark, så der kan sagtens handles på andre betingelser end foderstoffirmaets standardvilkår, og i handelssituationen kan der ofte presses en del igennem. Det er dog vigtigt, at disse tilføjelser kommer på skrift med underskrift af både køber og sælger.