Hjælpende hånd i klemme

kan koste landmanden millioner

Manglende arbejdsskadeforsikring kan koste den selvstændige millionerstatning til en tilskadekommen ansat. En hjælpende nabolandmand eller skoleelev skal også forsikres.

Selvom mange arbejdstimer forløber uden uheld, sker der ofte ulykker i dansk landbrug. Landbruget er således et af de farligste erhverv herhjemme.

Og er arbejdsgiveren ikke korrekt forsikret, er der andet end liv og lemmer på spil. En ulykke med baggrund i arbejdet på gården risikerer således at slå dobbelt hårdt, hvis ikke arbejdsskadeforsikringerne på bedriften er tegnet korrekt.

- Landmanden, ansatte og eventuelle medhjælperes ve og vel kommer naturligvis altid i første række. Men hvis landmandens forsikringer er utilstrækkelige, risikerer uheld at ramme dobbelt hårdt – altså både helbredsmæssigt og økonomisk, påpeger Ole H. Borring, der er økonomikonsulent hos LandboSyd i Aabenraa.

Erstatning og sagsomkostninger
At det kan gå galt i mere end én forstand, viser et eksempel med en murervirksomhed, hvor murermesteren ikke havde tegnet sin lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

- Den sag kostede – foruden en alvorlig skade til den ansatte – murermesteren en erstatning på 2 millioner kroner, forklarer Ole H. Borring.

Han tilføjer, at en sammenlignelig sag også ville kunne opstå på et landbrug, hvor den nødvendige forsikring ikke er tegnet.

I den konkrete murer-sag betalte Arbejdsskadestyrelsen erstatningen til den tilskadekomne ansatte. Herefter vurderede styrelsen, at der ikke var undskyldende omstændigheder for murermesterens manglende forsikring.

- Den selvstændige skulle derefter betale millionerstatningen og sagens omkostninger, ligesom murermesteren blev meldt til politiet, forklarer Ole H. Borring.

Lovpligtig arbejdsskadesforsikring
LandboSyds rådgiver understreger, at når en virksomhed momsregistreres, skal der tegnes en arbejdsskadeforsikring.

- Det er meget vigtigt, at landmanden som minimum sørger for at få dette bragt i orden, fastslår Ole H. Borring.

Arbejdsmarkedets Arbejdsskadesforsikring skal også dække ulønnede medarbejdere – også kaldet »tilfældige medhjælpere«, som bl.a. kan være skolebørn, etc.

Naboen skal med
Forsikres skal også en landbrugsvikar eller nabolandmanden, der »lige giver en hånd med«.

Nabolandmanden skal også forsikres med en arbejdsskadeforsikring i de tilfælde, hvor nabolandmanden udelukkende eller i det væsentlige stiller sin personlige arbejdskraft til rådighed.

- Hvis landmanden, der yder hjælpen, derimod møder med maskiner eller redskaber af en vis størrelse, går man ud fra, at det er opnåelsen af et arbejdsresultat som følge af maskinen, der er afgørende.

I sådanne tilfælde vil der derfor ikke foreligge et tjenesteforhold. Det er således altid den person, der har instruktionsbeføjelsen, som skal tegne en gældende arbejdsskadesforsikring, forklarer Ole H. Borring.

Arbejdstager er sikret
Som almindelig arbejdskraft - lønnet såvel som ulønnet - er man omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, og man er derved altid sikret, hvis man har aftalt at udføre arbejde for en arbejdsgiver i Danmark. Er arbejdsgiveren ikke forsikret, vedkommer det altså principielt ikke en ansat, der kommer til skade.

For at der kan blive tale om erstatning, skal skaden dog være sket under arbejdet, og skaden skal være sket på grund af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet er foregået.

Sker der derimod en skade/ulykke, som ikke er begrundet i arbejde, f.eks. naboers legende børn i halmladen, og landmanden i den forbindelse er ansvarlig for uheldet, vil det være erhvervsansvarsforsikringen, der går ind og dækker.

Den opdaterede sum på erhvervsansvarsforsikringen er 10 millioner kroner på person- og tingskade.

Yderligere informationer: Cheføkonom Ole H. Borring,
LandboSyd. Tlf. 74 36 50 40.