Skrappe krav om særlige naturhensyn i Haderslev Kommune
Landbosyd kæmper for at komme i dialog med Udvalget for Teknik og Miljø og forvaltningen om hensynet til naturen i kommunen.
Haderslev Kommune stiller betydeligt skærpede krav til landbrug, der vil udvide eller etablere husdyrproduktion i omegnen af forskellige naturområder.
Husdyrloven, som blev vedtaget i 2006, afstikker nogle rammer for den maksimale merbelastning med ammoniak til sårbare naturområder. Der er udarbejdet kort, der er tilgængeligt på nettet, hvor man kan se hvilke naturområder, der udløser disse krav. Og ligger anlægget mere end 300 m væk, kan kommunen give lov til en lille mer-belastning i størrelsesordenen 0,3-0,7 kg N pr. ha pr. år, afhængig af omstændighederne.
Kommunen har dog også mulighed for at stille yderligere krav af hensyn til Natura 2000 områder, og til områder af "særlige regional eller lokal betydning". Denne mulighed lader det til at Haderslev Kommune vil benytte til fulde, da de stiller krav om "ingen merbelastning" med ammoniak til naturarealer, der ikke er med på kortene over særligt sårbare områder, og heller ikke er Natura 2000. Kommunen vælger altså en meget mere restriktiv fortolkning af loven, end de faste krav, der gælder for sårbar natur.
Hen over foråret og sommeren har vi været i dialog med Udvalget for Teknik og Miljø, både om enkeltsager og på det lidt mere overordnede plan. Vi havde sammen med Sønderjysk Landboforening et møde med udvalget og chefen for forvaltningen, Erik Ancker, i august. Mødet gav os en fornemmelse af at vi kunne fortsætte dialogen med udvalget, og at de var interesseret i at lære mere om de problemstillinger, de skal forholde sig til, når miljøgodkendelserne bliver forelagt udvalget.
Vi har spurgt forvaltningen, om de kunne afsætte lidt tid til at oplyse om sårbarheden af naturområder i nærheden, når man har kig på en ny placering til et anlæg, eller har planer om at søge om at udvide en eksisterende produktion. Som det er nu risikerer man at udarbejde en hel ansøgning, og vente ½ -1½ år, og så få at vide at projektet slet ikke kan lade sig gøre, fordi der bliver "opdaget" en mose i nærheden, eller fordi kommunen vælger at stramme kravene. Dette er et dybt frustrerende spilde af tid og penge for landmanden. Udvalget og forvaltningen havde forståelse for behovet, selvom vi ikke fik bindende løfter med hjem.
Efter mødet i august har vi spurgt i en konkret sag om at få en sådan vurdering af mulige problemområder i forbindelse med en udflytning. I stedet for at svare på spørgsmålet, får vi at vide, at kommunen slet ikke har ressourcer til at svare på den slags henvendelser. Se vedlagte brev fra Erik Ancker, som er chef for den del af forvaltningen. Og med hensyn til at se på, hvor kommunen i det hele taget vil stille skærpede vilkår, så henviser de til at de afventer den statslige udmelding om vand- og naturplanerne.
Vi er meget kede af at det ikke er lykkedes at fastholde en konstruktiv dialog med kommunen, og arbejder fortsat på at få Udvalget for Teknik og Miljø i tale. For erhvervet er det nødvendigt at vide hvor stor en del af kommunen, der bliver ramt af kravet om "ingen merbelastning" med ammoniak, og hvor problemområderne er. Vi kan udmærket forstå at kommunen vil beskytte de særlige naturarealer, men vi er nødt til at forlange at kommunen lever op til deres oplysningspligt overfor borgerne, og at Teknisk Udvalg sætter sig ind i sagerne og er klar til at tage en politisk diskussion om prioriteringen mellem natur og landbrug indenfor lovens rammer.
Hent yderligere oplysninger her