Log på Kontakt Oversigt Forside
Bedriftsbesøg hos Karsten Juhl 

300 hoveder og 400 høveder.

LandboSyd havde tirsdag d 3 juni 2008 arrangeret bedriftsbesøg hos Birgit og Karsten Juhl på Vestergård i Bjerndrup.

300 gæster kom i den lyse sommeraften og så en topmoderne kvægbedrift med 400 årskøer og markdrift på 260 ha.

” det er en fornøjelse at være med ” som en af gæsterne sagde ” Vi havde næsten glemt at der var så mange bønder og andre der interesserer sig for landbruget ”

Der var rig mulighed for at se en veldrevet ejendom med effektiv brug af ny teknologi, herunder malkerobotter, miljøteknologi fra Infarm og en veldisponeret maskinpark der også anvendes i maskinsamarbejde.

Samlet i laden blev tallene lagt frem, så alle kunne se dispositionerne og resultaterne bag en imponerende 10-dobling af produktionen, siden etableringen for 15 år siden.

2 ½ time gik koncentreret Ideer, faglige oplysninger og en god snak med kollegerne. Og landboungdommen var til sidst mestre for en god grillpølse sponsoreret af Infarm.

LandboSyd siger tusind tak til Birgit og Karsten fordi vi måtte besøge dem og få et åbenhjertigt indblik i deres landbrug og den udvikling de har gennemlevet.

Henvendelse og kommentarer til Bent Sørensen










Publiceringsdato: 06-06-2008
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: