Mange handler svinefoder i øjeblikket. Høst af vinterbyg er i fuld gang og mange har brug for at sælge korn. Generelt byder de danske firmaer pænt for kornet nu og her (hørte priser mellem 150-160 kr., vær dog opmærksom på afhentning/vand/fradrag/rens mm.) Firmaerne syd for grænsen er ikke så interesserede i dansk korn i øjeblikket, hvilket også afspejler sig i priserne. Er man hjemmeblander og har brug for korn, kan man med fordel kigge syd for grænsen. Anbefalingen lige nu er, at hvis man kan få en god pris for sit korn og ligge på en byttepris mellem foder og korn på 40-55 kr. skal man handle nu. Nogle vælger at tro vi er i nærheden af toppen på kornet og de sælger alt korn og køber kun færdigfoder frem til nytår. Det kan vise sig at være en god strategi, hvis prognoserne omkring gode høstudbytter i Europa og tilsvarende faldende svinetællinger holder stik. Andre vælger den sikre strategi, hvor man kun sælger korn i forhold til den mængde færdigfoder man skal købe – fremtiden vil vise, hvem der får ret!
Christina Fensholt-Hansen, 61225736 og Jacob Dall, 61225735
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: