Kreditsektor under pres

Netop i denne tid mærkes processen, over hele landet, hvor de mindre seriøse kreditgivere på landbrugsmarkedet skilles ud. Økonomirådgivere i hele landet har i det seneste halve år fra en række udbydere set en fuldstændig ”kovending” i forhold til hvad de vil finansiere, og de krav der stilles til projekter. Udtalelser som at ”vi koncentrerer os alene om at støtte vore nuværende kunder og er meget kritiske overfor at gå ind i nye engagementer” har ofte været hørt det seneste halve år. Nu ser vi også enkelte eksempler på, at selv gode kunder og rigtig gode projekter har svært ved at opnå finansiering i eget kreditinstitut.

Som en kollega udtalte: ”Først har vi bøvlet flere år med at få sagerne gennem miljøsystemet – og nu er kreditgiverne ikke klar når vi får tilladelsen. Derfor oplever en del landmænd at blive skuffede, når den bank eller kreditforening, som på et tidligere tidspunkt har støttet projekterne fuldt ud, lige pludselig siger stop.

Situationen på kreditmarkedet er primært skabt af den kreditkrise som pt. præger pengesektoren, og endvidere de konjunkturer som har præget især svineproducenter de senere år.

Det er ej heller nyt, at vi i sådanne situationer ser tydelige tegn på, hvem der er de seriøse kreditgivere i landbrugsmarkedet. Vore konsulenter udveksler information om kreditudbydere, og den måde som institutterne agerer i dagligdagen. De institutter som i øjeblikket ikke kan støtte de gode landbrugsprojekter, får tydeligvis en negativ karakter i karakterbogen, og der tager et stykke tid før vi som rådgivere vil anbefale andre kunder at søge tilbud ved disse kreditgivere.

Derfor ser vi nu en proces, hvor der bliver flyttet store markedsandele i sektoren og nogle pengeinstitutter/-kreditforeninger sætter flere års god markedsføring overfor landbruget på spil ved en fuldstændig mærkværdig tilbagetrækning til nye projekter i markedet.

Konjunkturerne i Dansk Landbrug

Landbruget har i det seneste år været ramt af meget store udsving på råvarepriserne. Såvel korn, soja, majs, mineraler og vitaminer er steget kraftigt i det seneste års tid, og ikke på alle områder har bytteforhold fulgt helt med endnu. Mht. mælkeprisen opnåede vi stor stigning i sidste halvår 2008, mens det på fx svineområdet først nu ser ud til at lysne. Det har betydet store indtjeningstab i den aktuelle situation, men situationen er bestemt ikke ny for erhvervet – situationen er set før. Renteudgifterne har tillige været i stigning i de sidste par år og her i 2008 ser vi især en stor stigning på de korte renter.

Fremtidsudsigterne på afsætningspriserne er generelt set rigtig gode, og det er især påvirket af hele fødevaresituationen i verden. Landbrugsproduktion er således i positiv trend på sigt. De fleste banker spår ligeledes rentefald på lidt længere sigt.

Store projekter er undervejs

På svineområdet har vi mange projekter, hvor landmændene er i gang med omlægning og udvidelse til flere søer, blandt andet for at kravene til 2013 for løsgående søer opfyldes. Derfor ligger der i hele landet i de kommende år en lang række projekter som skal finansieres. Det er oftest projekter hvor produktionen fordobles for netop at opnå rentabilitet i de ekstraomkostninger som ombygning af staldene indebærer.

Ligeledes har mulighederne for miljøansøgning op over 500 DE grænsen, og over 750 DE grænsen, sat skub i de allerdygtigste og mest energiske producenter som er klar med nye spændende projekter til fx 2500 søer eller 1000 køer. Med de nye lofter for størrelse på husdyrhold kan vi ofte opnå store effektivitetsfordele og dermed rationelle bedrifter.

Køb af dyrt jord – OK?

En af tendenserne ved nogle kreditinstitutter er, at gode projekter får afslag på grund af manglende ejet jord til bedriften. Argumentet i kreditverdenen for stort jordkrav er risiko på afsætning af gylle, og risiko på kornprisen til det foder som skal indkøbes. Dette forhold er i mange situationer kreditmæssigt meget overvurderet og er emner vi løser i praksis. I dag er det let at lave gylleaftaler, og de fleste gylleaftaler laves således, at det er uden omkostning for afgiver. Vi tænker separation af gyllen ind og udsving i råvarepriser dækkes via finansielle produkter. Selvforsyning dækkes fx via samarbejdsaftaler mellem naboer.

Vi oplever typisk, når der er konjunkturopgang, ja så kan alt lade sig gøre. Og omvendt når konjunkturpilen peger ned af, er det rigtig mange projekter der får tommefingeren nedad. Som rådgiver kan man undre sig over hvorfor man ikke er mere kritisk i konjunkturopgangen, og stillede lidt flere spørgsmål til jordpriser på 3 gange over afkastværdien, eller hele ejendomme som også handles et pænt stykke ud over afkastværdien.

Hvad gør du som landmand – dig som er på vej fremad?

Når man som landmand nu står overfor finansiering af det store projekt med større husdyrhold, skal man tænke sig godt om. Det er ikke uden betydning for landmandens samlede økonomi, hvorledes projektet bliver finansieret i såvel kreditforening som bank.

Mit svar og råd til landmænd i den aktuelle situation:

• Søg alternative tilbud: Netop nu kan der opnås gevinster ved at afprøve alternative tilbud til projekterne. Få tilbud fra en stor bank og en lille bank – landmænd bliver ofte overrasket over prisforskellene og det syn de har på udviklingsplanerne. Der kan ofte hentes mange penge på at indhente alternative tilbud, ligesom det kan være afgørende for om det gode projekt overhovedet bliver finansieret
• Lav et stærkt projektoplæg. Sørg for at få lavet et professionelt og troværdigt materiale hvor projektet bliver gennemarbejdet og ordentligt belyst
• Vær ærlig om alle forhold omkring stærke/svage sider
• Vær forberedt på egne risici i bedriften – klarlæg dem og søg afdækning heraf
• Fokuser på sikring af selvforsyningsgrad på foder og harmoniareal til gyllen. Det kan fx være via
• 5 – 10 årige rullende forpagtninger/gylleaftaler
• forpligtende marksamarbejde med nabo
• Separation af gylle

LandboSyd, den 10. juli 2008