Fri telefon og fri internetadgang: 

Den ansatte beskattes af værdien af fri telefon og internetadgang der i 2004 udgør 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), hvis landmanden har betalt udgifterne til telefon- og internetadgang.

Såfremt medarbejderen kun har én fri ordning, dvs. enten fri telefon eller fri internetadgang, vil fri værdi heraf fortsat være maksimalt 3.000 kr. pr. år.

Er landmandens udgifter til den ansattes telefonregning og eller internetadgang under 3.000 kr. vil værdien af fri telefon og fri internetadgang være forholdsmæssig svarende til den faktiske udgift. De fleste vil dog have udgifter til telefon henholdsvis internetadgang der overstiger 3.000 kr..

Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon og internetadgang til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, f.eks. biltelefon eller telefon i sommerhuset.

Landmanden kan sætte et loft over, hvor meget han ønsker at afholde af udgifter til den enkelte medarbejderes telefon og internet.

Hvis den ansatte selv bærer en del af telefonudgifterne og internetadgang, f.eks. ved at betale et månedligt beløb til landmanden, fragår egenbetalingen i det beløb som lønmodtageren skal beskattes  i fri værdi af telefon. 

Som noget forholdsmæssigt nyt er der åbnet mulighed for at lade den ansatte gå ned i løn og give ham/hende fri telefon og internetadgang – En såkaldt bruttolønsordning.

Ligningsrådet har i foreløbig 2. afgørelser tilladt/godkendt at den såkaldte bredbåndsordning kan kombineres med lønnedgang.

Det skal i den forbindelse bemærkes at lønnedgangen skal være reel, herunder også have betydning for lønmodtagerens feriepenge og pensionsindbetaling.

Skattepligtig løn kan således omformes til skattefri personalegoder i form af telefonordning og bredbåndsordning.

Hvis medarbejderen har internetadgang og via denne har adgang til landmandens netværk, vil telefon- og internetadgang være skattefri hvad enten der er tale om ordning hvor landmanden betaler udgifter til telefon og internetadgang eller der er tale om bruttolønsordning. 

Inden for landbruget er der dog næppe mange medarbejdere, der har sådan en adgang, hvilket gør at der i de fleste tilfælde vil skulle ske beskatning af 3.000 kr..

Såfremt medarbejderen har adgang til landmandens netværk, stilles der et minimum af krav for at medarbejderen opnå skattefrihed. Det væsentligste er at medarbejderen har adgang til funktioner/dokumenter og evt. intranet mv., således der med rimelighed kan siges, at der er tale om en hjemmearbejdsplads. Omvendt er det ikke tilstrækkeligt, at medarbejderen kan komme ind på landmandens hjemmeside eller bare har en isoleret adgang til at læse og afsende mails.

Såfremt medarbejderen indgår i telefonordning sammen med internetadgang og denne har opkobling via Stofanet eller antennekabel kan man ikke undgå beskatning af fri telefon,  idet telefonlinen ikke benyttes til datatransport.

Fri telefon/internetadgang er omfattet AM- og SP-bidrag og skal indberettes sammen med lønoplysningen.

Den ansatte skal selv reducere den skattepligtige værdi af egne afholdte telefonudgifter på selvangivelsen, dog maksimalt 3.000 kr.. 

Lønmodtagerens skattemæssige situation ved telefon og internetadgang med lønnedgang: 

Hvis medarbejderen f.eks. mener, at de samlede udgifter til telefon og internetadgang vil beløbe sig til f.eks. 10.000 kr. om året, vil det være nedsættelsesbeløbet i lønmodtagerens bruttoløn, når landmanden tilbyder fri telefon og internet.

Lønmodtagerens lønnedgang efter skat vil herved være 5.500 – 3.700 kr. (fra bundskat til topskat) afhængig af medarbejderes marginalskat

I eksemplet vil medarbejderen blive beskattet af 3.000 kr. (værdi af fri telefon) i stedet for 10.000 kr. (lønnen). Medarbejderen sparer samlet set fra 3.150 til 4.400 kr. årligt set i intervallet fra 45 til 63 % i marginalskat. 

Landmandens fradrag for udgifter til fri telefon og internetadgang til medarbejderen:

Moms 

Landmanden kan afløfte 50 % af momsen på udgifter til telefon- og ISDN-forbindelse til medarbejderens frie telefonordning. Dette gælder uanset om medarbejderen benytter telefon- og ISDN-ordningen både privat og erhvervsmæssigt eller alene erhvervsmæssigt.

Derimod skal momsen på udgifter til ADSL fratrækkes ud fra et skøn over privat og erhvervsmæssig brug af ADSL-forbindelsen.

Skat 

Landmandens udgift til medarbejderens telefon er fradragsberettiget på samme måde som en lønudgift.

Eksempel 

Udgifter til medarbejderens frie telefon og internetadgang udgør f.eks. 10.000 kr. inkl. moms pr. år.

Landmanden yder fri telefon og internetadgang mod at medarbejderen går 10.000 kr. ned i løn.

Momsen af udgiften til telefonordningen udgør 2.000 kr.. Moms der kan afløftes bliver dermed 1.000 kr..

Landmandens fradragsberettigede udgift efter momsfradrag bliver dermed 9.000 kr..

Landmanden ”Tjener” dermed i eksemplet ca. 500 kr. ved at yde fri telefon og internetadgang til medarbejderen frem for løn på 10.000 kr.. Man kan sige at landmanden får 500 kr. for arbejdet med at administrere den frie telefonordning.

Pc-ordning: 

Hvis en Landmand stiller en pc til brug for arbejdet, er den private brug skattefri for den ansatte.

Mulighed for hjemme pc-udstyr efter nye regler.

Landmanden kan skattefrit stille en computer til rådighed for en medarbejder, også når medarbejderen deltager i finansieringen af denne.

Overordnet kan der anskaffes pc-udstyr for indtil 14.000 kr. inkl. moms hvert 3. år.

For at medarbejderen kan drage fordel af ordningen, skal landmanden mindst afholde 25 % af

udgiften til køb af pc, inkl. moms. Medarbejderen vil herved opnå mulighed for et ligningsmæssigt fradrag svarende til det beløb medarbejderen selv betaler til pc-ordningen, dog maksimalt 3.500 kr. årligt.

Ved et køb på f.eks. 12.000 kr. inkl. moms, udgør landmandens betaling 3.000 kr., svarende til 83 kr. pr. måned over 36. mdr.. Medarbejderen deltager med de 75 % svarende til 250 kr. pr. måned i 36 måneder efter skat. Herved opnår medarbejderen et årligt ligningsmæssigt fradrag på 3.000 kr..

Landmandens 25 % andel af udgifterne er skattefri for medarbejderen.

Landmanden kan fratrække en del af momsen til dækningen af udgiften ved ordningen. Momsfradraget vil være afhængig af den erhvervsmæssige benyttelse af computeren.

Medarbejderens egenbetaling skal indberettes sammen med lønoplysningen. 

Lige såvel som ved telefonordning kan man også anvende bruttolønsordningen ved pc-ordning.

Hvis landmanden stiller en pc til rådighed for medarbejderen mod, at denne går ned i bruttoløn, skal 50 % af udstyrets nypris medregnes til den medarbejderens indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret stilles til rådighed. Er udstyret lejet eller leaset, er det udstyrets handelspris på leje- eller leasingtidspunktet, der udgør udstyrets nypris.

Der er indberetningspligt for den del der er skattepligtig for lønmodtageren.

Umiddelbart synes bruttolønsordningen for pc’er ikke særlig interessant når ordningen kører over flere år.

Når en landmand kvit og frit stiller en pc til rådighed for sin medarbejder, og medarbejderen får lov at beholde pc’en ved ansættelsesophør, vil medarbejderen skulle beskattes af pc’ens markedsværdi. Landmanden bliver i den forbindelse ikke berørt.

Idet pc-udstyr har en forholdsvis kort levetid, vil markedsværdien på en pc’er være størst de første 2. år, og allerede det 3. år være nede på en såkaldt skrapværdi svarende til 500-1.000 kr..