Tre hollandske banker, med engagementer i svineproduktion, Rabobank, ABN-AMRO og ING udgiver med jævne mellemrum deres vision om den nederlandske svinesektor i internationalt perspektiv.
Hollandske produktionsøkonomer forventer en nedgang i den europæiske svinekødsproduktion med ca. 1,85 millioner tons til 20,5 millioner tons frem mod 2020. Dette er hovedsagelig et resultat af stigende råvare-og foderpriser. Virkningen af højere krav til velfærd og miljøet er ligeledes medvirkende til denne udvikling.
Både det europæiske og globale svinemarked står overfor store omlægninger. Helt tæt på har Tysklands udvikling fra nettoimportør til eksportør stor betydning for hollandsk svineproduktion. Dernæst er Rusland godt på vej til at blive selvforsynende. Længere væk er der Brasilien og USA, der kan true hollandsk eksport.
Men der er også muligheder.
Den voksende verdensbefolkning, og stigende velstand kræver flere svin. Kan Holland fortsætte med at spille en rolle eller ej, det er spørgsmålet. For de høje omkostninger giver hollandsk svineproduktion store udfordringer.
Så også i Holland er finanssektoren skeptisk: kilde www.varkens.nl
Publiceringsdato: 20-09-2011
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: