Log på Kontakt Oversigt Forside
Natur og biotop forberedende støtteordninger 

Natur og biotop forberedende støtteordninger

Vådområder, private

Formål: er gennem anlæg af vådområder at forbedre vandmiljøet og naturen, ved en reduktion af kvælstofbelastningen, som fastsat i de statslige vandplaner for de enkelte vandoplande.

Hvem kan ansøge: Ansøgning kan indsendes af private virksomheder, fonde, foreninger, organisationer og private lodsejere.

Ansøger skal godtgøre at:

  • Projektet medfører, at der netto fjernes mindst 100 kg kvælstof pr. ha pr. år inden for projektområdet.
  • Projektets konsekvenser for fosforudvaskningen ikke har en negativ effekt i forhold til vandmiljøet.
  • Projektet ikke vil have en negativ effekt på det vilde plante- og dyreliv i projektområdet.
  • Projektet gennemføres ved etablering af naturlige hydrologiske processer.
  • Projektet ikke medfører en merudvaskning af okker fra projektområdet. 

Tilskuddets størrelse: Du kan søge om op til 100 procents dækning af de tilskudsberettigede udgifter. De tilskudsberettigede udgifter er nærmere beskrevet i vejledning om tilskud til private virksomheder m.fl. til vådområdeprojekter.

Ansøgningsfrist: Løbende

 

Fastholdelse af vådområder

Formål: at forbedre vandmiljøet og naturen. Dette gøres ved en reduktion af kvælstofbelastningen, som er fastsat i de statslige vandplaner for de enkelte vandoplande.

Hvem kan søge: Private vådområdeprojekter. I forbindelse med at der gives tilsagn til anlæg af et vådområdeprojekt, vil der blive reserveret midler til 20-årigt tilsagn om fastholdelse af vådområdet. Lodsejeren søger FødevareErhverv om tilsagn inden 31. august i det kalenderår, hvor tilsagnsperioden begynder.

Ordningen kan søges, når der er søgt om tilskud til foregående ordning, vådområder, private.

Tilskuddets størrelse: Som kompensation for at tåle den varige våde tilstand på arealerne gives der tilskud til fastholdelse. Tilskuddet afhænger af arealernes forhistorie:

  • 1.800 kr. pr. ha for arealer, hvor afvandingsforholdene er ændret som følge af en MVJ-aftale.
  • 3.500 kr. pr. ha for omdriftsarealer/brakarealer/frugt/bær/pyntegrønt mv. Omfatter dog ikke arealer, der i mindst 5 år har været udlagt som græsarealer.
  • 1.800 kr. pr. ha for permanente græsarealer.
  • 300 kr. pr. ha for naturarealer. Her er der tale om arealer, der ikke er omfattet af de foregående tre kategorier. Der gives dog ikke tilskud til skov.

Tilskuddet til fastholdelse udbetales en gang årligt over 20 år.

Ansøgningsfrist: Ansøgninger skal være modtaget i FødevareErhverv senest den 31. august i det kalenderår, hvor tilsagnsperioden begynder.

Bedre adgang til natur og fortidsminder:

Formål: etablering af faciliteter til gavn for friluftslivet i projektområder får offentligheden mulighed for at opleve fortidsminder og fredede arealer.

Hvem kan søge:

  1. Ejere og forpagtere, der gennemfører projekter, hvor det enkelte projektområde i sin helhed omfatter arealer, der er ejet eller forpagtet af den pågældende ansøger på tidspunktet for ansøgning om tilskud.
  2. Interesseorganisationer, foreninger og sammenslutninger, hvis formål omfatter friluftsinteresser, og hvor Naturstyrelsen har modtaget kopi af gældende vedtægter.
  3. Offentlige institutioner, offentlige virksomheder og kommunale fællesskaber.

 Tilskuddets størrelse: Tilskud kan ydes med op til 100 % af de tilskudsberettigede udgifter.

Ansøgningsfrist: Ansøgninger skal være modtaget i Naturstyrelsen senest den 1. maj eller senest den 1. november i kalenderåret. Ansøgninger, der modtages i kalenderåret efter den 1. november, betragtes som ansøgninger, der er modtaget inden fristen den 1. maj i det efterfølgende kalenderår.

 

Tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger:

Formål: Formålet med ordningen er at yde tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, der i landdistrikterne kan bidrage til at:

  • Bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at skabe gode levevilkår for dyr og planter.
  • Bevare og fremme miljø-, natur-, kultur- og landskabsværdier og de rekreative værdier.
  • Etablere forbindelseslinjer i landskabet og at øge andelen af småbiotoper.

 

 

Hvem kan søge: Projekter for ejere og forpagtere (individuelle projekter). Projekter for foreninger og sammenslutninger (kollektive projekter)

Tilskuddets størrelse: Tilskud kan ydes med op til 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, dog 60 pct. af de tilskudsberettigede udgifter for beplantninger med særlige betingelser som angivet i vejledningen.

Ansøgningsfrist: Næste ansøgningsrunde forventes at løbe fra den 1. marts 2012 til den 1. maj 2012.

 

Miljøbetinget tilskud, juletræer og pyntegrønt i kort omdrift. 

 Formål: at støtte en miljøvenlig og økologisk produktion. Ordningen er en del af Landdistriktsprogrammet, der overordnet har til formål at fremme en bæredygtig og sammenhængende udvikling i landdistrikterne.

Hvem kan søge: Tilsagn om tilskud til miljøbetinget juletræer kan søges af økologiske og konventionelle jordbrugere, der ejer eller forpagter de arealer, der søges tilskud til.

Tilskuddets størrelse: Det miljøbetingede tilskud udgør 750 kr. pr. ha pr. år

Ansøgningsfrist: Næste ansøgningsperiode er fra 1. februar 2012.

Tilskud til etablering af mindre vådområder og vandhuller - jagttegnsmidler

Formål: At etablere ferske vådområder med permanent vandspejl under normale vejrforhold.

Hvem kan ansøge: Private ejere af landbrugsjord og skov.

 

Tilskuddets størrelse: Afhængig af antallet af ansøgere og godkendte projekter vil tilskuddet være mellem 8.000,- og 12.000,- kr. pr. projekt.

Ansøgningsfrist: 31. januar 2012

Plant for vildtet - ordinær ordning

Formål: Etablering af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr. Vildtremiser, hegn og krat skaber yngle- og fødemuligheder samt skjul og læ til vildtet.

Hvem kan ansøge: Private ejere af landbrugsjord og skov.

Tilskuddetsstørrelse: Tilskuddet er på 50% af planteprisen.

Ansøgningsfrist:

  • 30. april er ansøgningsfrist for efterårsplantning. Planterne leveres i november.
  • 31. oktober er ansøgningsfrist for forårsplantning. Planterne leveres i april.

Har du brug for yderligere oplysninger kan du henvende dig til:


Planteavlskonsulent:
Kresten Mathiassen
7436 5134
krm@landbosyd.dk

Landdistriktskonsulent:
Kristian Andersen
7436 5111
kra@landbosyd.dk

LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: