Livlig debat om Tøndermarskens fremtid
Der var stort fremmøde og livlig debat ved møde om Tøndermarskens fremtid mandag aften. Mødet var arrangeret af Ellen Trane Nørby og Anne E. Jensen fra Venstre. Som oplæg til debatten gav Ivar Gram de mange fremmødte en lille og meget underholdende introduktion til Tøndermarskens dyre- og planteliv – vi blev introduceret for snegle og insekter, der lever i kanalerne og karakteristiske planter for marsken, og fik ny viden om vadefuglenes fødesøgningsadfærd og marskens betydning for deres overlevelse.
Efterfølgende var der inviteret til debatmøde om Tøndermarskens fremtid. Henrik Frandsen fra Sønderjysk Landboforening var indbudt til at holde et lille oplæg til debat, og fik modspil af Niels Riis, næstformand i Dansk Ornitologisk Forening. Henrik Frandsen tog udgangspunkt i, at marsken er et kulturlandskab, og at uanset hvad vi gør vil marskens natur være styret af mennesker. Niels Riis fortalte især om tilbagegangen i antallet af ynglende vadefugle, og at statens indsats ikke har været tilstrækkelig til at vende denne udvikling. De to var enige om, at hvis der skal ske en ekstensivering af driften, så er der behov for nogle langt mere attraktive frivillige ordninger, og for helt rene linier med hensyn til krav og restriktioner på arealerne, så man som landmand ved hvad man går ind til, hvis man går ind i en aftale om ekstensiv drift eller naturpleje.
Efter denne indledning var der en livlig debat med mange indlæg fra lokale landmænd og fra organisationerne i området, bl.a. omkring gæssene, som raster i voksende antal i området, omkring regulering af rovfugle og ræve, og omkring vandstandsforholdene i området.
Hvor våd eller hvor tør marsken har været og skal være, er fortsat et kildent emne – DOF og DN ønsker sig mere våde arealer, af hensyn til fuglelivet. Dette vækker fortsat en del bekymring hos lodsejerne i forhold til kreaturernes sundhed og i forhold til at kunne opnå enkeltbetalingsstøtte til arealerne.
Anne E. Jensen, der sidder i Europaparlamentet for Venstre, havde godt hørt om, at der kan være konflikt mellem hensynet til natur og de stive regler for plantedække og enkeltbetalingsstøtte. Hun tog problemstillingen til sig, og lovede at arbejde på at finde nye løsninger, så enkeltbetalingsordningen ikke skal spænde ben for naturplejen. Bl.a. blev der henvist til et pointsystem, som anvendes i England, hvor landmænd ved frivilligt at indføre natur- og miljøtiltag kan samle point, som kan veksles til miljøtilskud.
Ellen Trane Nørby mente, at man bør se på naturforvaltningen med friske øjne, tage alle muligheder i spil og ikke holde fast i gamle tabuer med hensyn til f.eks. regulering af rovfugle og ræve, og at indsatsen skal fastlægges med størst mulig lokal forankring.
Selvom der var bred enighed om at naturpleje koster penge, og at der er behov for at skabe nogle attraktive og langsigtede ordninger, må man nok erkende, at der også er behov for en skarp prioritering af, hvor man vil iværksætte en indsats, for Tøndermarsken er et stort område, men er alligevel kun én del af det internationale naturbeskyttelsesområde Vadehavet. Denne prioritering er nødt til at skulle ske i et nært samarbejde mellem Tønder Kommune, Naturstyrelsen og lodsejerne i området. Som LandboSyd og de andre landboforeninger påpeger i høringssvaret til Naturplanen for Vadehavet, er der behov for en meget målrettet indsats i udvalgte områder, for hvis man fordeler de knappe tilskudspenge på for stort et område, vil det formodentlig ikke have væsentlig effekt på leveforholdene for de fugle, som Danmark er forpligtet til at beskytte.
Fra LandboSyd følger vi arbejdet med Naturplanerne og de kommunale handleplaner tæt, bl.a. i samarbejde med de andre landboforeninger i området. Vi vil arbejde for på lidt længere sigt at få en anden kobling mellem EU-midler og naturhensyn, hvor naturhensyn og kravene til landbrugsmæssig drift ikke modarbejder hinanden i beskyttede naturområder.
Foto: Morten Benzon Hansen
Publiceringsdato: 10-08-2011
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: